07/07/2022
"Astma må aldrig få dig til at opgive noget"
Vi forbinder ham med sveddryppende udfoldelser på dansegulvet, medrivende musicals og tårnhøj intensitet. Men hele sin barndom har Silas Holst kæmpet med astma, de begrænsninger, den satte og, de drillerier, den gav anledning til. I dag får astmaen ikke lov til at begrænse Silas. For han ved nøjagtig, hvordan han skal dosere sine kræfter, så han kan give den fuld gas, når det gælder.