Aktiviteter Mærkesager

Astma-Allergi Danmarks indspark til den nye folkesundhedslov

Danske Regioner barsler med en ny folkesundhedslov, der skal fungere som en løftestang for et sundere, gladere og mere bæredygtigt Danmark. Astma-Allergi Danmark samarbejder med regionerne om udformningen af den politiske ramme og har derfor prioriteret fire indsatsområder til den kommende lov, der tilgodeser vigtige mærkesager for foreningens medlemmer.

mand løber
Foto: Shutterstock
En folkesundhedslov, der har fokus på at sikre konkrete, strukturelle forebyggende tiltag, kan bane vejen for et sundere Danmark med større lighed, høj livskvalitet og færre sundhedsudgifter. I Astma-Allergi Danmark har vi gennem 50 år oparbejdet et indgående kendskab til de behov, der er vigtige for landets 1,5 millioner borgere med overfølsomhedssygdomme. Disse behov kan man med fordel tilgodese i rammen for den nye folkesundhedslov, så vi gør sunde valg til nemme valg i vores institutioner og på vores arbejdspladser. Initiativet til den nye folkesundhedslov er kærkomment, og vi ser frem til at samarbejde om fundamentet for den nye lovramme. Vi har derfor nedfældet fire håndgribelige forebyggende tiltag, der kan bidrage til at sikre mere lighed i sundhed og forhindre, at flere borgere udvikler kroniske sygdomme og mistrivsel.

Støt vores arbejde for bedre folkesundhed

I dag er omkring 1,5 millioner danskere berørt af astma, allergi, høfeber, eksem eller en anden overfølsomhedssygdom, og tallet er stigende.

Din støtte gør en forskel.

Støt via MobilePay med kr. 200,-

1. Uddannelse

Vi skal sikre bedre uddannelse og videreuddannelse af fagpersoner, der er i kontakt med borgere som eksempelvis skolelærere, pædagoger og plejehjemspersonale. Ved at tildele fagpersoner de nødvendige kompetencer til opsporing og behandling kan vi forebygge og lindre fremtidige patientforløb. Uddannelsen skal skærpe deres kompetencer inden for blandt andet motion og kost, så vi gennem fysisk aktivitet kan lette sygdomsforløb. Den skal også sikre lige adgang for alle med fødevareallergi til børneinstitutioner, ældrepleje og offentlige arbejdspladser.

2. Indkøbsstrategi

Mindst 20 procent af befolkningen i Danmark har hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Vi bør derfor forebygge kontakt- og parfumeallergi ved at indføre krav eller opfordringer til, hvilke produkter der vælges til rengøring og hudpleje i skoler, ældrepleje og på offentlige arbejdspladser. Vi kan med fordel sikre den forebyggende indsats gennem ændringer i indkøbsprocedurer i kommuner og regioner. Ved at øge tilgængeligheden til produkter som for eksempel håndsæbe, sprit, cremer og rengøringsprodukter uden parfume og andre allergifremkaldende ingredienser kan vi mindske gener og sundhedsudgifter betragteligt.

3. Indeklima

Flere end hver fjerde dansker har allergi, og mange får kraftige allergiske symptomer fra dyr i det offentlige rum. Mødet med dyr kan i værste fald forværre allergiske sygdomme eller føre til udvikling af nye allergier. I Astma-Allergi Danmark mener vi derfor, at vi skal begrænse tilstedeværelsen af kæledyr på arbejdspladser, plejecentre og i offentlige bygninger, medmindre dyrene har en direkte erhvervsfunktion. Desuden bør vi sikre fokus på optimalt luftskifte i bygningsmassen – både på kontorer og i skoler og institutioner.

4. Byplanlægning

Op mod en million danskere har pollenallergi. De er derfor særligt udsatte over for beplantningen i det offentlige rum. Det bør man tage højde for i fremtidens byplanlægning. Træer som hassel, el, elm, birk og platan i bynære omgivelser giver ofte problemer for mennesker med pollenallergi. Græsallergi er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, men mange kommuner har valgt at lade græs vokse frit i mange grønne områder, selvom det både generer borgere og stjæler pladsen fra planter, der kan øge biodiversiteten. Ved at reducere bestemte planter, buske og træer og prioritere andre former for beplantning kan vi sikre en mere lige adgang til de muligheder for fysisk aktivitet, som vores byer tilbyder.

Danske Regioner og 56 medunderskrivere foreslår en folkesundhedslov i Danmark

I dag oplever kortuddannede danskere flere og værre sygdomsforløb, og de kan også forvente et kortere liv end deres medborgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet. Det viser Sundhedsstyrelsens nyeste rapport om ulighed i sundhed.

I den forbindelse sendte Danske Regioner i november 2020 sammen med en lang række organisationer en appel til Folketinget om at lave en såkaldt folkesundhedslov. Formålet med en folkesundhedslov er ifølge Danske Regioner at få en politisk ramme og løftestang til at skabe et sundere, gladere og mere bæredygtigt Danmark med mindre social ulighed, når det handler om sundhed. Med folkesundhedsloven er ønsket at få et redskab, der kan sikre den nødvendige prioritering og handling, når det gælder danskernes sundhed, og med den skal sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner. Det vil løfte forebyggelsesindsatsen til næste niveau og skabe mere lighed i sundhed.

Kilde: Danske Regioner