Partikelfri luft i byerne
Vi ved, at der er en direkte sammenhæng mellem luftforurening og udvikling samt forværring af astma. Luftforurening er desuden skyld i et væld af andre sygdomme, koster samfundet milliarder og er den primære årsag til flere tusinde for tidlige dødsfald årligt.
For at se denne video, skal du acceptere cookies der indsamler statistik.
Luftforurening fra vejtransport, brændefyring, landbruget og andre kilder er allestedsnærværende i Danmark. Og i de seneste år er mængden af videnskabelige studier, som påviser en sammenhæng mellem luftforurening og astma, blot blevet større og større. Blandt andet kan luftforurening føre til en forværring af astma i alle aldersgrupper samt udvikling af astma allerede fra før fødslen.
Forskere har også påvist sammenhænge mellem luftforurening og flere andre kroniske sygdomme som KOL, kræft og demens. Nye studier påviser derudover en sammenhæng mellem udsættelse for luftforurening og hospitalsindlæggelser og død med COVID-19-infektion.
Kigger man mod Beijing eller New Delhi, er luften mere forurenet end i Kolding eller Køge. Men ikke desto mindre er luftforureningen i Danmark årligt skyld i 4.000-6.000 for tidlige dødsfald, hvilket svarer til cirka hvert tiende årlige danske dødsfald generelt. Det viser den seneste årsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).
De tidlige dødsfald og sundhedsomkostningerne forbundet med luftforurening koster, ifølge en ny beregning fra Københavns Universitet, årligt vores samfund svimlende 95 milliarder kroner. Læs mere om beregningen her.
Som en reaktion på den store mængde ny viden om helbredseffekterne af luftforurening justerede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i 2021 sine kriterier for, hvor stor en mængde af sundhedsskadelige partikler og gasser vores luft højst bør indeholde. I alle kommuner i Danmark overskrides de nye kriterier, og mange steder er niveauet af luftforurening flere gange højere end kriterierne. Læs mere om WHO’s nye kriterier for luftkvalitet her.
Forskningen har blandt andet vist, at luftforurening blandt andet kan forværre eller forårsage følgende sygdomme:
- Astma
- KOL
- Åndedrætsbesvær
- Kronisk bronkitis
- Lungekræft
Hvis vi skal have renere luft, kræver det en politisk indsats, der sikrer bedre borgeroplysning, styrker forskningen på området, hjælper boligejere og som stiller krav til kommunerne.
Læs herunder om de politiske tiltag, Astma-Allergi Danmark ønsker gennemført, for at få luftforureningen bragt ned.
Danmark skal opfylde WHO's kriterier for luftkvalitet inden 2030
Folketinget skal forpligte sig på at få den danske luftforurening ned under WHO’s anbefalede luftkvalitetskriterier på 5 mikrogram pr. m3 luft for fine partikler og 10 mikrogram pr. m3 luft for NO2-gas inden 2030. WHO's 24-timers kriterium for fine partikler på 15 mikrogram pr. m3 indføres for at beskytte folk med luftvejslidelser.
I de fleste større byer i Danmark er der i gennemsnit omkring 10 mikrogram pr. m3, når det gælder fine partikler, og 10-40 mikrogram pr. m3 for NO2. Det kræver en målrettet, ambitiøs indsats inden for flere områder at opfylde kriterierne.
Borgerbelønning for at udskifte brændeovnen
I 2019 etablerede man en skrotningsordning, hvor brændeovnsejere kunne skrotte deres gamle brændeovne og modtage et tilskud på 2.195 kr. Det førte til 19.000 skrotninger og puljen på 42 millioner kr. var tom et halvt år før ordningen udløb. Til trods for den store interesse er der ikke blevet tilført flere midler til ordningen.
Formålet med puljen var hovedsageligt at få ejere af gamle brændeovne fra før 2003 til at skifte til en nyere model, men de nyere brændeovnsmodeller er også for sundhedsskadelige.
Det er derfor vigtigt, at Miljøministeriet både genetablerer og tilpasser ordningen, så den sikrer, at borgerne bruger tilskuddet til at anskaffe sig en elpejs, varmepumpe eller anden varmeløsning uden partikeludledning i hjem uden fjernvarme.
Vi foreslår derfor en ny og tilpasset tilskudsordning og en form klausulordning, der sikrer, at kommende boligejere ikke installerer en brændeovn på adressen igen.
Kommunal udfasning af brændeovne
Luftforurening gør hver dag livet svært for personer med lungesygdomme og følsomme luftveje. En af de personer er Morten Ulrich, der har astma. Se i videoen herunder, hvordan luftforurening gør livet svært for ham og hans familie.
For at se denne video, skal du acceptere cookies der indsamler statistik.
Kommunerne skal melde sig ind i kampen for at reducere luftforurening. Vi mener, at det kun er rimeligt, at de fra 2030 skal leve op til de nye grænseværdier.
Det er dog afgørende, at kommunerne har de rigtige værktøjer til at komme de mange brændeovne i de tætbebyggede boligområder til livs.
Regeringen præsenterede i 2021 en plan for fremtidens grønne byer. Et af initiativerne lagde op til, at danske kommuner fra 2024 kan forbyde private brændeovne fra før 2008. Selv de nyeste og mest miljøvenlige brændeovne udleder dog bekymrende store mængder partikelforurening og forbuddet bør derfor omfatte alle brændeovne i tætbebyggede områder.
Det skal samtidig være muligt for kommunerne at forbyde brændeovne i nyt byggeri og udvide ejerskifteordningen, så boligejere ikke kan geninstallere en brændeovn, hvis den er blevet nedlagt af den tidligere ejer.
Sundhedszoner
Flere af landets større byer er i gang med at indføre 0-emmissionszoner for biler. Nul-emissionszoner er afgrænsede zoner i byområdet, hvor der som udgangspunkt kun må køre biler uden forbrændingsmotorer. Dermed udelukkes biler, der kører på benzin eller diesel.
Samme model bør man tage i brug i forhold til brændeovne. Man kan således etablere en slags ’sundhedszoner’ i tætbebyggede områder, hvor den generelle partikeludledning ikke må overskride grænseværdierne fra WHO.
Taskforce til måling af partikelforurening
I dag ligger den politiske håndtering af luftforurening i Miljøministeriet. Det skyldes, at forurening af luft traditionelt er blevet behandlet som et miljøproblem. Det får imidlertid den uheldige konsekvens, at man i vid udstrækning overser de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen.
Vi foreslår derfor, at man etablerer en tværministeriel taskforce, der refererer til både miljøminister og sundhedsminister. Taskforcen skal iværksætte et nyt forskningsmæssigt fokus på partikeludledning og løbende måle udviklingen på området.
Samarbejdet mellem ministerierne skal gøre os bedre til at se sammenhænge mellem sygdom og luftforurening.
Vi har tidligere sat fokus på farerne ved luftforurening sammen med Kræftens Bekæmpelse gennem en kronik i Jyllands-Posten. Læs kronikken her.
