Aktiviteter

Projekter og kampagner

Her finder du en oversigt over Astma-Allergi Danmarks nuværende og tidligere projekter og kampagner.

Nuværende projekter og kampagner

Allergivenlige opskrifter

Det skal være nemt at lave lækker og varieret med, selvom man lever med en eller flere fødevareallergier. Derfor har Astma-Allergi Danmark skabt opskriftuniverset Allergivenlige Opskrifter. På siden kan du med en smart sorteringsfunktion filtrere opskrifterne ud fra dine fødevareallergier og få inspiration til nye, smagfulde retter, du kan tåle. Sitet blev lanceret i 2023, og der kommer fortsat nye opskrifter til.

Besøg Allergivenlige opskrifter her

Pollenportalen

Pollenportalen er en guide til dig, der har pollenallergi. Her finder du gode råd til behandling, samt tips og tricks til at bevare et aktivt ude-, fritids- og arbejdsliv i pollensæsonen. I forbindelse med kampagnen sætter vi fokus på vigtigheden af allergivenlig beplantning i det offentlige rum og har udviklet en allergivenlig frøblanding.

Besøg Pollenportalen her

Er du medlem, kan du bestille frøblandingen gratis her

Priktest på Christiansborg

Viden og uddannelse på astma- og allergiområdet er i højsædet, når Astma-Allergi Danmark besøger Christiansborg for at teste politikerne for astma og allergi. Vi har været på priktest-besøg hos politikerne siden 2017, og i arbejder løbende for, at vi i fremtiden kan prikke til politikere på Christiansborg igen.

Læs om vores seneste besøg på Christiansborg i 2024

Luftrummet

Luftrummet er Astma-Allergi Danmarks podcastserie, hvor vi sammen med dygtige eksperter og spændende gæster vender stort og småt om astma, allergi, eksem, høfeber, kæledyr og politiske emner.

Læs mere, og lyt til luftrummet her

Netværk for sundhedsplejersker

Vi ønsker, at alle med astma og allergi blandt de mindste i familien får den bedst mulige information og hjælp i hverdagen – her ser vi sundhedsplejerskerne som vigtige ressource personer. Derfor har vi etableret ’Netværk for Sundhedsplejersker’, som er for alle sundhedsplejersker, der arbejder med astma og allergi. Vi afholder årligt netværksmøder i både Øst- og Vestdanmark, med emner der relaterer til sundhedsplejerskernes daglige arbejde.

Vil du med til netværkets arrangementer, så skal du blot sende en mail til: råd@astma-allergi.dk

Afsluttede projekter og kampagner

Noget i luften

Med kampagnen og borgerforslaget ’Noget i luften’ satte foreningen behovet for renere luft og en minimering af forureningen med ultrafine partikler på dagsordenen. Det gjorde vi i tæt samarbejde med både forskere, patientforeninger og grønne organisationer. Kampagnen resulterede i et øget fokus på problemet, adskillige artikler i landsdækkende medier, og understøttede samtidig arbejdet for renere luft, både i Danmark og i EU.

Se kampagnesiden og læs mere om luftforurening her

Behandlingsguiden

For mange med astma, allergi, høfeber og eksem kan det være en lang og sej kamp at blive diagnosticeret og ikke mindst velbehandlet. Derfor har vi lanceret ’Behandlingsguiden’. På siden finder du gode råd til, hvordan du får den bedste behandling, hvilke muligheder du har i sundhedssystemet, og hvordan vores Rådgivning kan hjælpe netop dig.

Besøg Behandlingsguiden her

Kom i gang

Astma-Allergi Danmarks kampagne ’Kom i gang’ giver dig masser af viden og gode råd til, hvordan du kan komme op i gear og få en aktiv hverdag i sommerhalvåret - også selvom du har pollenallergi, høfeber eller pollenrelateret astma.

Læs mere på Kom i gang

Pusterummet

For borgere, som måtte isolere sig meget under pandemien, kan det være svært at slippe bekymringerne og vænne sig til alt det, man gerne må igen. Med en bevilling fra Danske Patienter har vi skabt ’Pusterummet’. Et site med gode råd, redskaber og inspiration til, hvordan du langsomt giver slip på corona-angsten og føler dig tryg ved igen at bevæge dig frit rundt i et genåbnet samfund.

Besøg Pusterummet her