Behandlingsguiden

På allergicentret er der høj faglighed og håb for fremtiden

Flere fagområder kommer i spil for patienternes bedste på landets tre allergicentre. Ét af dem ligger i Gentofte, hvor de også forsker og uddanner allergilæger – en opgave, der er vigtigere end nogensinde. Kom på besøg på allergicentret her.

allergicenter gentofte Jesper Ludvigsen
Allergicenter Gentofte. Foto: Jesper Ludvigsen

På et højdedrag i Gentofte ligger forstadens hospital. Bag de sandfarvede mure udredes, rådgives og behandles der på livet løs. Og for livets skyld.

Ikke mindst på hospitalets allergiafdeling, der er ét af landets tre allergicentre. De to andre ligger i Odense og Aarhus. Her sidder nogle af landets dygtigste læger inden for allergi og astma klar til at hjælpe patienterne til en hverdag med færre symptomer, undervise fremtidens allergilæger og forske i allergi.

Lægerne på landets allergicentre er ikke ”bare” eksperter i allergi. De er også børnelæger, hudlæger og lungeeksperter – én af allergicentrenes store styrker, fortæller ledende overlæge Lone Winther:

– Det er jo sjældent, at en patient med allergi kun har symptomer fra ét sted. Der kan være symptomer fra lungerne, fra huden eller fra øjne og næse på samme tid. I stedet for at patienten så skal gå til for eksempel en hudlæge og en lungelæge, kan de få håndteret alle symptomerne på samme tid. Dét er målet med allergicentrene: at have et team, som sammen kan løse patientens forskellige allergiske problemstillinger, siger hun.

Et mål, som Lone Winther og kollegaerne ifølge hospitalets patienttilfredshedsundersøgelser også lykkes med. Men der er udfordringer, der skal tages hånd om, hvis allergibehandlingen på landsplan skal kunne følge med det stigende antal af personer med allergi i fremtiden. Heldigvis er der en plan på tegnebrættet.

Fremtidens allergibehandling venter vi dog lige et øjeblik med. Du, der læser med, er formentlig først og fremmest interesseret i, hvad et allergicenter måske kan gøre for dig i dag.

For at læse hele artiklen skal du være medlem af foreningen.

Opret dig nu, og få adgang til alt indhold samt alle øvrige medlemsfordele.

Er du allerede medlem?
Log ind her