Allergimærkning i medlemmernes tjeneste
Hver femte dansker har kontaktallergi over for et eller flere kemiske stoffer, og Videncenter for Allergi vurderer, at kontaktallergi forårsager en samfundsøkonomisk udgift på cirka seks milliarder kroner årligt. I Astma-Allergi Danmark arbejder 12 medarbejdere hver dag på at vurdere og mærke produkter. De er teamet bag Allergimærkningen – Astma-Allergi Danmarks medlemmers eget mærke.
Foto: Shutterstock
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, har eksisteret siden 1980’erne. AstmaAllergi har talt med Rikke Bille, som er chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, om Allergimærkningens rolle og betydning for medlemmerne, for forbrugere og mennesker med kontaktallergi generelt – både før og nu.
En lettere hverdag
Da Allergimærkningen opstod i 1980’erne, var der ingen krav om deklaration af indholdet i for eksempel kosmetik-, pleje og vaskeprodukter. Så hvis man havde kontaktallergi, stod man derfor med en stor udfordring: Hvordan finder man produkter, som ikke giver allergiske reaktioner? – Allergimærkningen opstod, fordi vores medlemmer havde et behov for hjælp og vejledning, særligt dem med kontaktallergi. Som forening kunne vi netop bruge det, at vi var et fællesskab, til at etablere en ordning, der kunne hjælpe vores medlemmer i hverdagen, fortæller Rikke Bille. Allergimærkningen er en del af Astma-Allergi Danmark og tjener foreningens medlemmer og deres behov. Derfor oprettede man dengang Deklarationsordningen – Det som senere blev til Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Dengang var det ikke lovpligtigt at oplyse, hvad et produkt indeholdt, og Deklarationsordningen arbejdede derfor primært for at få deklarationer på produkter som personlig pleje, vask og rengøring: Målet var at gøre det tydeligt for medlemmerne og andre forbrugere, hvad deres shampoo eller vaskemiddel indeholdt.
Deklarationsordningen gav personer med kontaktallergi en unik mulighed for at fravælge produkter, der indeholdt stoffer, som de var allergiske over for. Samtidig var der allerede dengang en håndfuld stoffer, som ordningen udelukkede – blandt andet parfume og farvestoffer. Over tid har allergimærkningen udviklet sig på baggrund af medlemmernes behov og ønsker: – Vi stiller stadig krav til deklarering på visse produkttyper, men i dag ser vi også på de enkelte stoffer i et produkt og laver en konkret risikovurdering af ingredienserne og de enkelte produkter. Vi vurderer altså både, om produktet udgør en risiko for allergiske reaktioner hos mennesker med en eksisterende allergi, men også om produktet i det hele taget er allergivenligt – til glæde for den brede befolkning, fortæller Rikke Bille.
Dit mærke
Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er helt speciel, fordi mærkningen har et klart formål: at hjælpe en særlig gruppe til en lettere hverdag. – Fordi vi er medlemmernes mærke, er vi styret af, at de behov, de har, bliver opfyldt. Vi lytter til medlemmerne, og deres behov og tarv kommer altid først. Det gennemsyrer vores daglige arbejde og vores beslutninger. Det betyder blandt andet, at når vi reviderer kriterier eller udelukker et stof, så gør vi det ud fra vores faglige vurdering uden at vide, hvor mange produkter der vil være berørt af vores beslutninger, forklarer Rikke Bille.
Medarbejderne i Allergimærkningen arbejder tæt sammen med medarbejderne i foreningens Rådgivning. Samarbejdet styrker både Allergimærkningens arbejde, men også rådgivningens. Allergimærkningen bygger på mange års erfaring, både når det kommer til mærkning og kontrol
af produkter, at rådgive og lytte til foreningens medlemmer og have fingeren på pulsen i forhold til deres behov. Det betyder, at der er mulighed for at yde ekstra hjælp til dem, der har brug for det: – Vi ved, at der er stoffer, som vi tillader, som enkelte særligt sårbare ikke kan tåle. Derfor tilbyder vi en service til disse personer, hvor vi laver personlige lister til dem med produkter, som de kan tåle. Samtidig tager vi det altid seriøst, hvis nogen reagerer på et produkt med vores mærke, og vi kan for eksempel vælge at sende produkter til laboratorieanalyse, siger hun.