Astma tager arbejdet fra tusindvis af danskere

Det har store personlige, sociale og økonomiske konsekvenser for dem, der bliver holdt helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet på grund af astma. Det har vi skrevet en kronik om til Politiken, som du kan læse her.

Publiceret 29/01 2025

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Flemming Gernyx}

Af Anne Holm Hansen, administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark, og Katrina Feilberg, Branchedirektør for Sundhed og Life Science i Dansk Erhverv, i et debatindlæg i Politiken. 

Åndenød. Trykken for brystet. Hvæsende vejrtrækning, ulidelig hoste og akutte anfald. 409.000 danskere lever hver dag med den kroniske sygdom, astma. Det giver store udfordringer i dagligdagen for patienterne, deres familier og deres arbejdsliv. Og for 21.036 danskere er sygdommen så invaliderende, at den holder dem helt uden for arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Sygefravær i forbindelse med astma betyder desværre, at sygdommen bidrager til et nedsat arbejdsmarkedsbud for en større gruppe danskere. Det har store personlige, sociale og økonomiske konsekvenser for dem, der bliver holdt helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet.

Og det er problematisk for samfundsøkonomien i en tid, hvor landet kalder på arbejdskraft inden for en lang række brancher.

Analysen fra Dansk Erhverv lander, mens regeringen lancerer en sundhedsreform, hvor konceptet ’kronikerpakker’ er blevet introduceret. Det er en spændende og begavet tanke at trække på de gode erfaringer fra kræftpakkerne til at skabe bedre sammenhæng i behandlingen af kroniske sygdomme.

For det er netop manglende sammenhæng i behandlingen, der har kendetegnet sundhedssystemets største udfordringer for kronikere gennem de sidste mange år. Ikke mindst på astmaområdet.

Et dårligere liv på grund af astmaen

Som det er i dag, sker det desværre ofte, at astma bliver opdaget for sent. Og mange danskere lever med astma uden at vide det. Problemet er, at sygdommen gradvist kan blive bliver forværret, hvis man ikke bliver udredt i tide, behandlet rigtigt eller får den nødvendige opfølgning.

I nogle tilfælde udvikler astma sig til såkaldt ’svær astma’. Svær astma kan være invaliderende og dermed nedsætte livskvaliteten markant. Man taler også om ’for sent astma’, altså en tilstand, som man kunne have forhindret, hvis patienten var blevet opsporet, udredt og behandlet i tide.

Alt for mange mennesker lever derfor et dårligere liv med de barrierer og udfordringer, astmaen giver den enkelte.

Udover de store personlige konsekvenser ved at være syg, er det også dyrt for samfundsøkonomien. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE anslår, at vi bruger 2 mia. kr. alene til sundhedsudgifter til astma. Altså, besøg hos egen læge, indlæggelser på hospitaler og medicin. Dertil skal vi lægge sygefravær og nedsat produktivitet m.m. Der er altså tale om et svimlende beløb. 

Ud fra en økonomisk logik, vil det derfor give mening at indføre mere sammenhængende patientforløb. Det gør det bestemt også ud fra en mere menneskelig logik. Det er nedslidende og demoraliserende at stå uden for arbejdsmarkedet. Det hører Astma-Allergi Danmark dagligt i telefonrådgivningen, når vi taler med vores medlemmer.    

Større sammenhæng i behandlingsforløbet

Analysen vurderer, at man kan øge arbejdsudbuddet med 5.300 fuldtidsbeskæftigede, hvis man fjerner 25 procent af forskellen mellem patienter med astma og personer uden astma. F.eks. gennem bedre forebyggelse og behandling.

Det kan ifølge Astma-Allergi Danmark godt realiseres, da der er mange konkrete muligheder for at forbedre både udredning, behandling og opfølgning af astma.

Samtidigt vil der angiveligt være højere gevinst for både den enkelte og arbejdsmarkedet, hvis man samtidig sikrer større sammenhæng i behandlingsforløbet. Det handler basalt set om at kigge på de såkaldte ’dynamiske effekter’ eller ’afledte gevinster’ ved at investere i sundhed. Altså, vi skal i højere grad kigge på de afledte gevinster ved at forbedre behandling og forløb.

Det vil gavne både samfundsøkonomi og ikke mindst de mange patienter, der ønsker et stabilt og givende arbejdsliv med øget livskvalitet.