”Astmapatienterne har været gode til at passe på sig selv”

Hvordan har astmaramte danskere egentlig klaret sig, hvis man ser på indlæggelser med COVID-19 og henvisninger om senfølger, siden coronavirus ramte Danmark? Og hvad er status lige nu? Det giver Steffen Helmer Eg Kristensen, som er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, en opdatering på set med nordjyske briller.

Publiceret 25/08 2021

Ca. 6 min. læsning

Del artikel

^{Mennesker med astma har været gode til at passe på sig selv under pandemien. Foto: Colourbox}

Da COVID-19 kom til Danmark i februar 2020, stod sundhedsmyndighederne over for en helt ny type virus, som ingen kendte særlig meget til.

Nu – halvandet år senere – har lægerne en langt større viden om den influenzalignende sygdom, som vendte op og ned på alles hverdag.

Og hvor sygdomsbilledet på nogle områder har udviklet sig som forventet, er det på andre punkter gået anderledes end først antaget. Det gælder eksempelvis, når man ser på, hvordan COVID-19 har ramt mennesker med astma, fortæller Steffen Helmer Eg Kristensen, som er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

– Generelt har vi været bekymrede for folk med lungesygdom, som har eller har haft COVID-19, og min forventning i starten af pandemien var, at det også inkluderede folk med astma. Men hvis folk med astma var hårdere ramt, vil jeg formode, at vi også i højere grad havde set dem på hospitalerne her i regionen. Og det er ikke tilfældet, siger han.

Selvfølgelig har COVID-19 også ramt mennesker, som har astma, men det er ifølge Steffen Helmer Eg Kristensen ikke en af de sygdomme, hvor han har set en tydelig tendens til værre forløb. De lungepatienter, som har været hårdt ramt og indlagt med COVID-19, har primært været mennesker med svært nedsat lungefunktion, for eksempel ældre patienter med KOL.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har det desuden vist sig, at alder er afgørende for, hvor syg man bliver af COVID-19, og at kronisk sygdom i sig selv ikke nødvendigvis gør, at man er i særligt øget risiko for et alvorligt forløb, hvis man bliver smittet.

Bliv medlem og få digital adgang til hele temaet ’Pandemiens efterdønninger’ i AstmaAllergi-bladet

Påpasselige patienter

En del af grunden til, at patienter med astma har undgået indlæggelser, skal – efter Steffen Helmer Eg Kristensens vurdering – muligvis findes hos den enkelte person med astma. Han har oplevet en stor bekymring for smitte hos den gruppe, og det har måske været udslagsgivende.

– En oplagt forklaring på det er, at astmapatienter har været gode til at passe på sig selv. Mange af dem med svære typer af astma, for eksempel patienter i behandling med biologisk medicin, har været meget skræmte. De har passet ekstremt godt på og har taget deres forholdsregler. Den gruppe ville muligvis have været mere syge, hvis de havde været mindre påpasselige.

Lyt også til podcasten 'Find tryghed og sindsro under genåbningen og i kølvandet på corona-isolation'

Steffen Helmer Eg Kristensen og hans kollegaer har gjort meget ud af at fortælle deres patienter med alle former for lungesygdomme, ikke mindst dem med astma, at de skulle passe godt på sig selv, og da COVID-19-vaccinerne kom til Danmark i slutningen af 2020, blev astmapatienter i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 desuden trukket frem i vaccinekøen. Siden da har de mest udsatte været beskyttet af vaccinen.

Senfølger eller astma?

Måske er de førnævnte årsager medvirkende til, at det heller ikke er folk med astma, som fylder i Region Nordjyllands COVID-19-senfølgeklinik, der blev oprettet i december 2020 på Aalborg Universitetshospital.

Det er Steffen Helmer Eg Kristensen, som i samarbejde med Michael Dalager-Pedersen, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, er ansvarlig for senfølgeklinikken. Her tager de overvejende imod henvisninger af folk, der i forvejen var sunde og raske, men som har et efterslæb med enorm træthed, åndenød ved fysisk aktivitet og koncentrationsbesvær, – og han mindes ikke, at de har haft en eneste med kendt astma i forvejen.

Til gengæld har de haft nogle, der debuterer med astma, efter at de har haft COVID-19, på samme måde som man kan se det efter influenza og anden virus i luftvejene.

– Det lumske ved senfølgerne af COVID-19 er, at symptomerne er diffuse og meget forskellige, og de kan risikere at skygge for andre alvorlige sygdomme. En del af udredningen består derfor i at afklare, om symptomerne rent faktisk er senfølger, eller om de skyldes andre ting – for eksempel at man har fået astma, hvor man også kan opleve eksempelvis åndenød og trykken for brystet, fortæller Steffen Helmer Eg Kristensen.

– Som jeg husker det, finder vi flere, der formentlig har astma, end vi finder folk med astma, der er blevet meget syge af COVID-19, eller som døjer med senfølger – og det er ikke det, vi i starten af pandemien ville have gættet på.

Samme billede på Sjælland

På Sjælland bekræfter overlæge Kirsten Brændholt Rasmussen billedet fra Region Nordjylland. Hun er overlæge på Lungemedicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, og er derudover ansvarlig for den del af hospitalets senfølgeklinik, der tager sig af lungerelaterede symptomer.

På Roskilde Sygehus har mange af de indlagte med COVID-19 også været ældre mennesker med svær KOL, og de har heller ikke set en overvægt af astmapatienter, som har været hårdt ramt af coronavirus.

– Det hænger sandsynligvis sammen med, at vi i Danmark generelt er gode til at behandle folk med astma – og selvfølgelig også, at der har været meget fokus på, at mennesker i risikogrupper som for eksempel dem med svær astma skulle passe på sig selv. Det er blevet taget meget alvorligt, siger Kirsten Brændholt Rasmussen.

På samme måde, som Steffen Helmer Eg Kristensen beskriver, har de også haft flere tilfælde, hvor udredningen for senfølger har kunnet føre til en astmadiagnose.

– Om det er COVID-19, der har skubbet til astmaen, eller den ville være kommet uanset, det ved vi ikke. Men det er jo rigtig godt, at vi i udredningen for senfølger får opsporet de her tilfælde, hvor folk eksempelvis viser sig at have astma, så de hurtigt kan få den rette behandling og dermed få behandlet symptomerne, siger hun.