Dansk astmabehandling af børn er socialt skæv

Ny rapport viser, at børn med astma fra udsatte familier har større risiko for at modtage dårligere behandling i sundhedssystemet. ”Det skal vi have rettet op på,” lyder det fra Astma-Allergi Danmark, der efterspørger kronikerpakke til astmapatienter.

Publiceret 07/02 2025

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Shutterstock}

150.000 danske børn har astma. Sygdommen er dermed den hyppigste kroniske sygdom hos danske børn og kræver omfattende lægekontakt, medicinindtag og flere tusind indlæggelser om året.

Astma kræver derfor meget af de enkelte familier og forældres og støttepersoners hjælp til børn med astma er afgørende for, om de kan følge lægernes anbefalinger til behandling.

Det viser en ny rapport fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og Behandlingsrådet, som Astma-Allergi Danmark er med i.

Rapporten viser, at børn fra familier med færre ressourcer har svært ved at håndtere den daglige medicinering, opfølgning på lægeaftaler samt tilpasninger i hjemmet, som kan omfatte hyppigere rengøring og at undgå irritanter og allergener som rygning og kæledyr.

For flere familier kan det være vanskeligt at imødekomme disse krav, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for børnenes helbred og livskvalitet.

”Det skal vi have rettet op på. Astma er en kompleks sygdom, der kan lægge et stort pres på hele familien. Det hører vi dagligt, når vi taler med vores medlemmer," siger Astma- Allergi Danmarks direktør, Anne Holm Hansen:

"Det er derfor afgørende, at sundhedssystemet sikrer sammenhængende forløb – meget gerne i form af en kronikerpakke - hvor forløbet er skemalagt fra udredning til løbende opfølgning af behandlingen. Det kan man blandt andet opnå ved at tildele kronikerpakker til børn med astma,” siger hun. 

Behov for sammenhængende behandling

Ifølge rapporten fremhæver udvalget, at løsningerne på de udfordringer, skal findes på tværs af sektorer.

Det kan være et styrket samarbejde mellem aktører som hospitaler, praktiserende læger, børne-, unge- og familieafdelinger i kommuner, sundhedsplejersker, skolelærer og civilsamfund, som udvalget har foreslået i rapporten.

”Hvis man har svær astma i barndommen, øger det risikoen for nedsat lungefunktion og KOL senere i livet. Og hvis børn bliver mindre aktive på grund af, at deres astma ikke er ordentligt behandlet, kan det jo føre til yderligere sundhedsrisici. Det kan vi ikke byde vores børn”, siger Anne Holm Hansen.

Rapporten er lavet af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, og sammenligner forhold relateret til børns sociale netværk for mere end 150.000 børn med astma, diabetes, inflammatorisk tarmsygdom eller gentagne akutte kontakter til sundhedsvæsenet med mere end 700.000 børn uden disse sygdomme/problematikker.

Det står i rapporten om astma:

·       Mødre til børn med astma har ofte flere helbredsproblemer selv – enten psykiske eller fysiske.

·       Børn med astma har generelt sociale netværk, hvor der er let øget forekomst af tegn der indikerer, at de har færre ressourcer og en potentielt større udsathed.

·       Børn med astma, der modtager behandling af lavere kvalitet, bor oftere i lejeboliger og etageboliger.

·       Blandt børn med astma, der har haft akutte indlæggelser for astma, ser man, at de oftere har andre sygdomme eller helbredsproblemer.

·       For børn med akutte astmaindlæggelser ses, at de oftere bor i lejeboliger eller etageboliger, flere end fire børn i hjemmet, flere flytninger og flere sager, hvor myndighederne har lavet en underretning.

Udvalgets 9 anbefalinger: 

·       Reduktion af uligheder i børns behandling kræver politisk opmærksomhed - og handling

·       Løsninger må imødekomme familiernes støttebehov.

·       Styrkelse af behandlingsmuligheder tæt på familierne

·       Systemet skal gribe alle børn, der har brug for hjælp

·       Behov for sundhedsfaglig støtte ude i familierne

·       Det tværsektorielle arbejde bør styrkes

·       Differentiering af indsatser

·       Forbedrede forudsætninger for at forstå familiers udfordringer og aktivere støtte blandt sundhedsprofessionelle

·       Åbenhed for inddragelse af det øvrige sociale netværk og civilsamfund