Fremtidens sundhed: Derfor støtter foreningen astma- og allergiforskning

I år har fire forskningsprojekter modtaget økonomisk støtte fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond. Men hvorfor støtter vi egentlig forskningen gennem forskningsfonden? Jo, det gør vi, fordi vi ønsker at fremme forskning og udvikling inden for astma og allergi. Og det er der mange gode årsager til.

Publiceret 21/10 2024

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Shutterstock}

Det er især vigtigt at forske i astma og allergi, fordi sygdommene påvirker 1,5 millioner danskere, alt­så en betydelig del af den danske befolkning. Ast­ma og allergi er komplekse sygdomme. Forskning er afgørende for bedre at forstå disse sygdomme, deres årsa­ger, og hvordan de bedst kan behandles og forebygges.

Astma kan for eksempel føre til alvorlige vejrtrækningspro­blemer og i nogle tilfælde livstruende anfald, mens allergier kan medføre alt fra mild irritation til alvorlige reaktioner som anafylaktisk shock. Men det, der er fælles for sygdommene, er, at de påvirker mange menneskers hverdag betydeligt, hvad enten det er ved konstant at skulle tage medicin eller for ek­sempel at undgå visse fødevarer. Derfor er det vigtigt at for­ske i, hvordan vi kan forbedre behandlingsmulighederne, mindske symptomerne og øge livskvaliteten for dem, der le­ver med astma og allergi. Antallet af personer med astma og allergi er stigende på verdensplan, hvilket gør det endnu vigti­gere at forstå, hvorfor disse sygdomme bliver mere udbredte, og hvordan vi bedst kan håndtere denne stigning.

– Vi har brug for flere midler til forskning inden for ast­ma og allergi. Derfor er det vigtigt, at vi som forening ar­bejder for at støtte forskningen. Vi bidrager gerne til den forskning, som ikke er støttet andre steder, fortæller Anne Holm Hansen, der er direktør i Astma-Allergi Danmark, og fortsætter:

– Men allervigtigst er det, at vi støtter den forskning, der gavner patienterne. Vi støtter bredt. Vi støtter alt fra den kli­niske forskning til sygeplejeforskning. Vi vil gerne støtte den forskning, som har noget perspektiv i sig, som er til gavn for vores medlemmer.

Ved at have en forskningsfond kan Astma-Allergi Dan­mark målrettet bidrage til at opnå en bedre forståelse af astma og allergi, herunder udløsende faktorer og sygdoms­mekanismer. Og det hjælper de medlemmer, som er berørt af sygdommene, med at håndtere deres tilstand bedre i hverdagen.

Samlet set er Astma-Allergi Danmarks forskningsfond en vigtig kilde til viden, som gavner foreningens medlemmer i fremtiden ved at tilbyde dem bedre behandling, større syg­domsforståelse – og i det hele taget bedre muligheder for at leve et sundt liv.

Vil du vide, hvilke forskningsprojekter foreningen har støt­tet i år? Så kig på de næste to sider, hvor du møder forsker­ne og får en beskrivelse af forskningsprojekterne.

Mød de fire forskere

Vi er begejstret for at kunne fortælle, at vi igen i år har uddelt økonomisk støtte til banebrydende forskningsprojekter inden for vores kerneområder: astma, allergi, høfeber og eksem. Astma-Allergi Danmark har modtaget et væld af fremragende ansøgninger, og det er med stor glæde, at foreningen kan støtte forskning, der direkte komme medlemmerne til gode.

Vi har talt med de fire legatmodtagere. Nu får du mulighed for at dykke ned i de fascinerende forskningsprojekter.

Læs med, og opdag, hvad der gør disse projekter unikke og lovende.

Vi skal stille mere præcise astmadiagnoser til børn 

– Min forskning sigter mod at præcise­re astmadiagnosen hos børn i alderen tre til 12 år. Børn i denne aldersgruppe kan have svært ved at gennemføre lungefunktionsundersøgelser, hvilket ofte fører til, at diagnosen baseres på sygehistorie og behandlingseffekt. Og det kan resultere i over- eller under-behandling. Vi tester en brugervenlig lungefunktionsundersøgelse, impul­soscillometri, som kan anvendes fra treårsalderen, for at se, om den kan forudsige sygdomsforløb, behandlings­respons og risiko for forværring over et år og under hospitalsindlæggelse.

– Målet er at forbedre diagnosticerin­gen og tilpasse behandlingen, så vi undgår unødvendig behandling. Jeg håber, at denne metode kan hjælpe med at reducere astmaforværringer, forbedre børns livskvalitet og mindske behovet for indlæggelser.

FANNY KLARA KAROLINA KULLBERG, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital.

Jeg vil stoppe den allergiske reaktion, inden den finder sted

– Jeg håber, at jeg med min forskning kan bremse den allergiske reaktion, inden den overhovedet finder sted. Jeg vil udvikle antistoffer, der kan binde sig til specifikke fødevareal­lergener og dermed forhindre en al­lergisk reaktion. Vi anvender de mindste kendte antigenbindende domæner, kaldet nanobodies, i ud­viklingen af antistofferne. Nanobo­dies kan binde til fødevareallergener, så allergenerne ikke binder til IgE, hvilket potentielt kan blokere den allergiske reaktion.

– Jeg forventer, at projektet kan bi­drage med ny viden og nye perspek­tiver inden for allergenspecifik im­munterapi. På længere sigt ser jeg projektet som et skridt mod nye be­handlingsmuligheder for allergi og en dybere forståelse af allergiske re­aktioner.

ANNE-SOFIE RAVN BALLEGAARD, postdoc (cand.polyt., ph.d.) ved Aarhus Uni­versitet i forskningsgruppen for Immunologisk Bioteknologi.

Hvordan påvirker en atopisk eksem-diagnose en graviditet?

– Vi vil gerne undersøge, om en ato­pisk eksem-diagnose kan føre til udfordringer før og under en gravi­ditet. Projektet skal se på eventuel­le vanskeligheder med familieplan­lægning, fertilitet og komplikatio­ner under graviditet og fødsel for patienter med atopisk eksem. Det vil vi gøre gennem et spørgeskema- og registerstudie.

– Jeg håber, at vores studier kan ka­ste lys over de personlige og sam­fundsmæssige konsekvenser, som pa­tienter med atopisk eksem kan ople­ve ved familieforøgelse. Målet er at øge opmærksomheden på området og bidrage til bedre støtte, rådgiv­ning og behandling. Desuden håber jeg, at vores studier kan danne grundlag for fremtidig forskning i de mulige underliggende sygdomsmeka­nismer, der kan påvirke graviditeten hos patienter med atopisk eksem.

LINE BROK NØRRESLET, reservelæge på Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital. Ph.d. fra Københavns Universitet og hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Allergi må ikke bremse en kræftbehandling

– De fleste mennesker tåler kræftme­dicin, men nogle patienter oplever desværre allergiske reaktioner, der kan få dem til at stoppe behandlin­gen. Vi har undersøgt, hvordan disse allergier påvirker kræftpatienter, og hvor mange der må opgive deres be­handling på grund af allergi. Vores metode, toleransinduktion, gør det muligt for patienter at tåle den kræftmedicin, som de er allergiske over for, hvilket har givet dem mu­lighed for at fortsætte med behand­linger, der ellers ville være opgivet.

– Støtten fra Astma-Allergi Dan­marks forskningsfond har været es­sentiel for at forlænge projektet med tre måneder og sikre, at vi kan fortsætte med den specialiserede al­lergibehandling. Nu er toleransin­duktion en fast del af vores behand­lingstilbud på Allergicentret ved Odense Universitetshospital, og vi håber, at vi snart kan tilbyde denne behandling i hele Danmark.

TRINE HOLM RASMUSSEN, læge og ph.d.-studerende. Arbejder på Allergicentret på Odense Universitetshospital.