Kontaktallergi er mere komplekst end hidtil troet

Ny dansk forskning kortlægger mekanismerne bag kontaktallergi, og med en større forståelse for den livslange allergi og dens symptomer, åbner der sig muligheder for fremtidig symptombehandling.

Publiceret 03/11 2021

Ca. 5 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Shutterstock}

Cirka en femtedel af danskerne oplever at få kontaktallergi over for allergifremkaldende stoffer som for eksempel parfume, visse konserveringsmidler eller metaller. Reaktionen viser sig typisk efter to til fire døgn som eksem, som ofte er generende og påvirker livskvaliteten både fysisk og psykisk. Derfor defineres kontaktallergi som en ”langsom” allergitype – modsat for eksempel fødevareallergi og høfeber, som er ”hurtige” allergityper, hvor reaktionen vil opstå inden for få minutter til få timer. Men nogle mennesker oplever, at deres kontaktallergi blusser op på samme måde som de ”hurtige” allergityper, og netop det fænomen har forskere fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet undersøgt – og fundet en forklaring på.

Cellerne husker

En af forskerne bag studiet af mekanismerne bag kontaktallergi er Anders Boutrup Funch, som er ph.d. på projektet. Han forklarer:

– Første gang et område på kroppen kommer i kontakt med et allergen, for eksempel nikkel, aktiveres kroppens T-celler, og man vil opleve en langsom reaktionstid på fem til syv dage. Hvad vi har opdaget er, at når først området har været udsat for et bestemt allergen, forbliver T-cellerne i hudområdet og ”husker” allergenet.

Næste gang området udsættes for allergenet, kan T-cellerne reagere straks, og de rekrutterer samtidig store mængder af hvide blodlegemer – de såkaldte neutrofile leukocytter – til området. Netop der vil man derfor opleve en meget hurtigere og ofte også voldsommere reaktion.

Over tid vil T-cellerne i det udsatte område langsomt forsvinde, men så snart området igen påvirkes med allergenet, starter processen forfra.

– Derfor skal både folk med og uden kontaktallergi generelt undgå kontakt med allergifremkaldene stoffer, især på hudområder som for eksempel hænder og ansigt, der ofte er i kontakt med vores omgivelser, pointerer Anders Boutrup Funch.

En nuanceret forståelse af kontaktallergi

Resultaterne fra projektets forsøg på mus bryder med den klassiske kategorisering af forskellige allergiske reaktionstyper og skaber en mere nuanceret forståelse af kontaktallergi. Dette er relevant for både forskningen, for hudlægerne og ikke mindst patienterne.

– Vi håber, at dette og fremtidige studier på mennesker kan være med til at give både patienter og læger en forståelse for, hvorfor de allergiske reaktioner man ser, ikke altid passer ned i én kasse. Samtidig håber vi, at projektet kan skabe et øget fokus i forskningsmiljøet i forhold til, hvordan vi mere målrettet kan udvikle nye behandlingsmetoder mod denne type af hurtige og kraftige reaktioner, fortæller Anders Boutrup Funch.

Resultaterne bør ifølge Anders Boutrup Funch ikke ændre på diagnosticeringsmetoden: Kontaktallergi vil fortsat blive diagnosticeret med lappetests, hvor man ser efter en reaktion efter to til fire dage. Men oplever man symptomer hurtigere end det – det, som man i fagsprog kalder straksreaktioner – kan der altså stadig være tale om kontaktallergi.

Mulighed for symptombehandling i fremtiden

Centret arbejder fortsat på at lære mere om straksreaktionerne, og Anders Boutrup Funch undersøger nu virkningen af en række forskellige allergener:

– I det gennemførte studie har vi brugt 1-Flouro-2,4-dinitrobenzene (DNFB); et potent allergen, som kun anvendes i laboratoriet. Dog er jeg nu i gang med at undersøge responset hos mus behandlet med parfumestoffet cinnamaldehyde og konserveringsmidlet 2-Methyl-4-isothiazonol-3-one hydrcloride (MI). Og de tidlige resultater peger på, at risikoen for straksreaktioner kan afhænge af, hvilket allergent stof der er tale om.

Selvom forskningsprojektet er gennemført på mus, er resultaterne et godt første skridt på vejen mod nye og bedre behandlingsmuligheder. At forstå hele processen bag straksreaktioner – fra kontaktallergenet påføres, til cellerne aktiveres, og man får en reaktion – åbner nye døre for måder, hvorpå man kan hæmme symptomerne.

I første omgang er det planlagt at lave lignende forsøg på mennesker for at se, om reaktionsmønstrene er de samme, og om man dermed kan få en definitiv forklaring på straksreaktionerne. Herfra vil forskerne kunne arbejde imod konkrete symptombehandlingsmetoder til glæde for patienter med kontaktallergi. På trods af de fremtidige muligheder for symptombehandling bør man altid undgå allergener så vidt muligt. Personer med kontaktallergi må dog væbne sig med tålmodighed, da der kan gå år før et produkt kommer på markedet.