Pollenforsker: Pollensæsonen bliver længere og mere intens

Pollensæsonen bliver længere og mere intens. Årsagen er et varmere klima, siger førende pollenforsker Carsten Ambelas Skjøth og råder os til at kigge mod Schweiz og ikke Frankrig, hvis vi vil bevare kontrollen med – særligt én type – pollen.

^{Foto: Astma-Allergi Danmark}

Flere tusinde pollentællinger er det blevet til, siden Astma-Allergi Danmark udsendte de første daglige pollental for mere end 40 år siden. I 2021 lavede foreningen en analyse af den store mængde pollendata under arbejdet med den nye pollenkalender. Den analyse pegede i en kedelig retning: Pollensæsonen bliver længere og mere intens.

Hvad udviklingen skyldes, og om vi kan påvirke den, tog vi en snak med professor Carsten Ambelas Skjøth fra Aarhus Universitet om. Han forsker i luftbårne allergener og er en af verdens førende pollenforskere.

Pollensæsonen bliver længere og mere intens. Hvad sker der, Carsten?

– I foråret har vi jo birk, el og hassel. Og de reagerer på, at det bliver varmt. Så hvis det bliver varmt tidligere, så starter sæsonen tidligere. Desuden reagerer e også på CO2, hvilket vil sige, at jo mere CO2 der er i luften, jo bedre vokser de. Og vokser de bedre, får vi flere pollen.

Så udviklingen skyldes forandringer i vores klima?

– Ingen tvivl om det. Man snakker jo om, at det bliver to-tre grader varmere, og dét reagerer træerne rigtig hurtigt på. Dog ved vi også, at har vi et koldt forår, så begynder sæsonen senere, og har vi et varmt forår, er det omvendt. Men statistisk set bliver det varmere, og det betyder en tidligere sæsonstart.

Bliver det så kun mere ubehageligt fra år til år at have pollenallergi?

– Det bliver med al sandsynlighed slemmere og mere udbredt. Men det er meget individuelt og afhænger også af, hvor tæt man befinder sig på ”pollenkilderne”. Derfor er det vigtigt, hvordan vi forvalter vores landskab.

Hvordan forvalter vi landskabet bedst muligt?

– Birk er der jo forholdsvis få af i nærmiljøerne. Spørgsmålet er, om vi overhovedet skal have dem i vores haver og i byerne. Det rejser selvfølgelig en lidt sværere diskussion om, hvor meget indflydelse man egentlig selv har – på sine naboer og på lokalmiljøet. Græs har vi i langt større mængder, men det kan vi ret nemt regulere, fordi græspollen ikke flyver så langt.

Hvordan tror du, vores landskab kommer til at se ud om 50 år?

– Vi vil se en ændret vegetation, der har tilpasset sig klimaet. I et tørrere og varmere klima vil egetræer for eksempel trives bedre end birketræer. Hvad, mange dog ikke ved, er, at hvis man er allergisk over for birketræer, risikerer man også at reagere på pollen fra egetræer. Den udskiftning er dog en langsom proces, der kan tage flere hundrede år.

Hvad hvis vi ser bort fra træerne?

– Græsserne er svære at spå om, men vi vil se flere urter sydfra, som er tilpasset et varmere klima. Her snakker man meget om bynke-ambrosien, som er en af de kraftigste pollenallergener. Heldigvis er den ikke veletableret i Danmark endnu.

Kan vi stoppe den fra at etablere sig?

– Ja. I Schweiz er man lykkedes med at holde den væk, fordi det står i loven, at man skal rykke den op, når man ser den. Omvendt har den i Frankrig spredt sig næsten ukontrollabelt. Så det handler om den måde, man håndterer sit landskab på – eller ikke håndterer det.