Sex er også tabu for sundhedspersonale

Seksualitet og sundhed er uløseligt forbundet. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonale er rustet til at tale med deres patienter om sex. Vi har talt med en psykolog, en professor i sexologi og en læge, der repræsenterer de praktiserende læger. De giver hver deres forklaring på, hvorfor det er så svært at tale om, hvordan sygdomme påvirker sexlivet.

Publiceret 12/03 2024

Ca. 5 min. læsning

Del artikel

^{Christian Graugaard, Anders Elkær Jensen og Karina Kehlet Lins. Foto:} 

Af Katrina Gillies Rasmussen

81 procent af os har ikke talt med sundhedspersonale om seksuelle emner de seneste fem år. Det efterlader 19 procent, der rent faktisk har talt om sex. Men kun i fire procent af tilfældene, hvor der er blevet talt om seksuelle emner, er det sundhedspersonalet, der har taget emnet op. Tallene her understreger, at det er sjældent, at der bliver talt om sex og intimitet, og at det er yderst sjældent, at sundhedspersonale, på eget initiativ, bringer emnet på bane. Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt, at lægen taler med patienten om sex og intimitet?

– Vi ved fra forskning, at hvis du har et meningsfuldt intimliv, så er du alt andet lige bedre rustet til at håndtere en besværlig kronisk sygdom. Hvis vi ikke som sundhedsfagligt personale tager emnet op, er der stor sandsynlighed for, at det forbliver tabuiseret. At personer med for eksempel svær astma sidder tilbage og føler sig ensomme, fordi de fejlagtigt tror, at de er de eneste i verden, der kender til det her problem, og at der ikke kan gøres noget ved det, forklarer Christian Graugaard, der er læge og professor i sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, og fortsætter: