Velkommen til vores nye hjemmeside
Det nye www.astma-allergi.dk er gået i luften med nyt design, nye indgange og en masse ny og opdateret viden. Som medlem vil du i løbet af efteråret også få mulighed for at logge ind og få viden og vejledning specielt målrettet dig og din sygdom.
Foto: Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark kan nu byde velkommen på et helt nyt www.astma-allergi.dk, hvor brugervenligt design og nem og overskuelig formidling er i fokus. Derudover vil der inden længe komme et område, som er forbeholdt foreningens medlemmer, hvor man kan logge ind og få viden og hjælp, der er relevant for dig og din hverdag. Samtidig kan du få overblik over de muligheder, som medlemskabet giver – for eksempel kurser, digitale guides og information, der er målrettet medlemmer.
Brugeren i fokus
Den nye hjemmeside er lavet med brugeren for øje, og derfor har dele af siden gennemgået store forandringer, mens andre dele af den oprindelige struktur er bevaret. Alt sammen for at sikre en god brugeroplevelse og nem adgang til information for alle. Det gælder, uanset om det er første gang, man besøger www.astma-allergi.dk, eller man ofte lægger vejen.
Femdøgnsvarsling
Som noget nyt kan du nu også se Astma-Allergi Danmarks pollenprognoser med femdøgnsvarsling for pollenmængderne i løbet af sæsonen både på hjemmesiden og i appen Dagens Pollental. Sammen med de andre værktøjer på siden – for eksempel pollenkalender, grafer og en lang række gode råd – er varslingen en del af Astma-Allergi Danmarks service til de mange danskere med pollenallergi.
Vi ses på www.astma-allergi.dk!