Viden om Allergi

Fødevareallergi

Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der er anledning til reaktionerne.

Publiceret 07/06 2021

Ca. 13 min. læsning

Del artikel

For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal symptomerne:

  • optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle
  • forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise fødevaren, og
  • komme tilbage, når man spiser fødevaren igen

Overfølsomhed over for mad inddeles i fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.

Fødevareallergi

Ved fødevareallergi påvirker bestemte proteiner i fødevarerne kroppens immunsystem. Kroppen reagerer ved at danne allergi-antistoffet IgE.

Antistoffet retter sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk overfor. Proteinerne kaldes også allergener. I sjældne tilfælde dannes ikke IgE, men allergien udløses på en anden måde.

Når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave-tarmkanal eller hjerte-karsystem. Der er oftest symptomer fra to eller flere organer.

Det er forskelligt, hvor meget af allergenet der skal til for at fremkalde symptomer, men i nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer.

Læs mere om fødevareallergi

Allergi-antistoffet kan måles ved en allergitest, fx i en blodprøve eller ved en test på huden, den såkaldte priktest. Andre test, fx lappetest på huden, anvendes i sjældne tilfælde til at undersøge for andre allergiske mekanismer.

Allergitesten er dog ikke nok til at stille den endelige diagnose.

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed

Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed sker der ikke en allergisk reaktion i kroppen. Reaktionen kan derfor ikke måles ved en allergitest.

Som regel er symptomerne ved den ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed mildere og kommer senere end ved fødevareallergi, og man skal ofte spise mere af fødevaren, før der kommer symptomer. Men man kan ikke ud fra symptomerne skelne mellem fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.

Cøliaki, laktosemalabsorption og overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er eksempler på ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.

Kontaktallergi og mad

Kontaktallergi kan opstå, når kemiske stoffer kommer i kontakt med huden og dens immunsystem. Kontaktallergien viser sig som eksem på huden. Nikkelallergi er et eksempel på kontaktallergi.

Har man kontaktallergi over for et kemisk stof, fx nikkel, kan man i sjældne tilfælde risikere, at hudsymptomerne blusser op, hvis man spiser mad, der indeholder stoffet i tilstrækkeligt store mængder.

Diagnosen

En blodprøve eller en priktest på huden kan kun bruges til at støtte en formodning om allergi, men er aldrig nok til at stille diagnosen ved fødevareoverfølsomhed. Den kan først stilles endeligt ved at sammenholde sygehistorie og test med en diætperiode og en provokation. Under diæten må man ikke spise de mistænkte fødevarer. Ved den efterfølgende provokation skal man spise dem igen.

Symptomer på fødevareallergi

Når man spiser en fødevare, som man er overfølsom over for, er den første reaktion oftest kløe og evt. hævelse i mund og svælg – det kalder man også for Oralt Allergi Syndrom.

Senere kan der komme symptomer fra øjne, næse, lunger, mave-tarm-kanal og hud. Det er karakteristisk for fødevareoverfølsomhed, at der meget ofte er symptomer fra flere organsystemer.

Ved fødevareallergi viser symptomerne sig ofte få minutter til en til to timer efter, at man har spist det, man ikke kan tåle – men der kan også gå længere tid.

Hvis man har fødevareallergi, vil man opleve symptomer stort set hver gang, man får den fødevare, man ikke kan tåle.

Hvis du har problemer med fødevarer, der krydsreagerer med pollen, kan det dog være, at du kun har symptomer i pollensæsonen.

Symptomerne kan også afhænge af, hvor meget du spiser af den fødevare, du ikke kan tåle samt af tilberedningsformen. Nogle tåler således kogte frugter og grøntsager bedre end rå.

Forskellige symptomer på fødevareallergi:

  • Øjne og næse
    Fra øjne og næse kan ses symptomer som ved høfeber. Øjnene hæver, klør og bliver røde. Næsen klør, løber eller er stoppet, og man nyser.
  • Lunger
    Fra lungerne kan der komme astmasymptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.
  • Mave-tarmkanal
    Symptomerne fra mave-tarmkanalen kan vise sig som mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré. Er der tale om symptomer hos en baby, skal man være opmærksom på, at gylp i små mængder ikke skal forveksles med en allergisk reaktion.
  • Hud
    På huden kan der ses akut nældefeber med kløende, velafgrænsede hvide eller blegrøde hævelser. Kronisk nældefeber ses sjældent ved overfølsomhed over for fødevarer. Hos nogle småbørn forværres børneeksem af bestemte fødevarer. Det er især hos børn med svært vedvarende børneeksem. Der er dog mange andre faktorer end mad, der kan forværre børneeksem.
  • Allergisk shock
    I sjældne tilfælde kan man få et allergisk shock, som er en voldsom og livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer. Man klør i huden, bliver utilpas og svimmel og får hjertebanken, kvalme og sortnen for øjnene. Der kan samtidig være nældefeber, høfeber og astma. Blodtrykket kan falde, og man kan besvime. Allergisk shock kan ligne andre voldsomme reaktioner med pludselige besvimelser.
  • Andre symptomer
    Hos børn med svær fødevareallergi kan desuden ses dårlig trivsel og træthed, og de vokser måske ikke så meget, som de skal.

De nævnte symptomer kan skyldes andre årsager end fødevareoverfølsomhed.

Derfor bør du altid kontakte din læge, hvis du har symptomer, som du ikke umiddelbart kender forklaringen på.

Omdiskuterede symptomer på fødevareallergi:

  • Mellemørebetændelse og mælkeallergi
    Mellemørebetændelse kan forekomme hos børn med fødevareallergi, men ses især hos børn, der også har luftvejsallergi. De hævede slimhinder i svælget kan nemlig medføre, at forbindelsen til mellemøret (det eustachiske rør) lukker, hvorved der kan opstå problemer i mellemøret. I langt de fleste tilfælde er der slet ingen sammenhæng mellem mellemørebetændelse og mælkeallergi. Mistanke om mælkeallergi bør altid be- eller afkræftes hos lægen.
  • Hyppige forkølelser
    Hyppige forkølelser i barnealderen er helt normalt og skyldes ikke overfølsomhed over for fødevarer. Der er nogle karakteristiske forskelle på forkølelse og allergisymptomer. En almindelig forkølelse varer ofte 3-5 dage. Sekretet fra næsen er i begyndelsen vandklart, men bliver i løbet af kort tid tykkere og gult. Allergiske symptomer er ofte mere anfaldsvise end symptomerne ved forkølelse. Ved allergi er sekretet fra næsen tyndtflydende, vandigt og klart, og man nyser hyppigt. Næsen kan også blive tilstoppet. Næse og øjne klør ofte, og øjnene kan blive røde, hævede og løbe i vand.
  • Migræne
    Nogle mennesker oplever, at bestemte fødevarer kan være med til at udløse et migræneanfald, men der er ikke dokumentation for, at det skyldes allergi. Noget tyder dog på, at kostens indhold af biogene aminer kan spille ind. Biogene aminer er kendt for at give symptomer hos følsomme personer.
  • Andre symptomer
    Også andre symptomer er sat i forbindelse med fødevareallergi, fx hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, kronisk træthedssyndrom, depression, irriteret tyktarm og ledbetændelse, men videnskabeligt er der ikke påvist nogen sammenhæng.

Diagnose

Hvordan stilles diagnosen?

En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med en diætperiode og en provokation. Under diæten skal du undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal du igen spise dem.

Ved både fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der foretages en provokation.

Ved fødevareallergi danner kroppens immunforsvar antistoffer (IgE) mod bestemte proteiner i de fødevarer, man ikke kan tåle.

Denne allergiske reaktion kan påvises ved en allergitest. Derfor kan man bruge priktest og blodprøver til at støtte en formodning om allergi. Men en positiv allergitest er ikke nok til at stille diagnosen. Der skal suppleres med diætperiode og provokation.

Ikke-allergisk overfølsomhed

Der findes ingen anerkendte hudtest eller blodprøver, der kan påvise den ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed, fordi kroppen ikke danner antistoffer eller andet, som kan måles. Derfor kan diagnosen kun stilles ved at sammenholde sygehistorien med symptomerne under diæten og provokationen.

Hvorfor er det nødvendigt at få en diagnose?

Du bør kontakte lægen ved mistanke om overfølsomhed over for mad for at udelukke, at symptomerne skyldes en anden sygdom.

En korrekt diagnose er også vigtig for at undgå fejlernæring og unødigt besvær i hverdagen, hvis din mistanke er forkert.

Hvor bliver man undersøgt?

Langt de fleste mennesker med fødevareoverfølsomhed kan undersøges og behandles hos den praktiserende læge. Men er der behov for særlige kontrollerede undersøgelser eller supplerende behandling, foregår det normalt på en specialafdeling eller hos en speciallæge med særlig viden om allergiske sygdomme.

Hvor mange er overfølsomme?

Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange der er overfølsomme over for mad.

Det er især småbørn, som har fødevareallergi. Man regner med, at ca. 5-7 procent af alle børn udvikler fødevareallergi, men mange vokser fra det.

Mælkeallergi er den almindeligste form for fødevareallergi hos børn. Omkring 2-3 procent af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Herefter følger allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr, som de mest almindelige fødevareallergier.

Mange børn vokser fra fødevareallergien. Fx kan ni ud af 10 småbørn med mælkeallergi godt tåle mælk efter treårsalderen, mens over halvdelen af børn med allergi over for æg vokser fra allergien, inden de fylder fem år. Hvis man derimod bliver overfølsom over for jordnødder eller fisk, varer overfølsomheden oftere resten af livet.

Børn med fødevareallergi har en øget risiko for at udvikle luftvejsallergi. Omkring halvdelen af børnene bliver således allergiske over for fx pollen, husstøvmider eller kæledyr.

Blandt voksne har ca. 1-2 procent fødevareallergi. Derudover reagerer omkring 5 procent af alle voksne på mad i forbindelse med pollenallergi – de såkaldte krydsreaktioner. Fx får mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte nødder, frugter eller grøntsager. Krydsreaktioner er den mest almindelige form for fødevareallergi hos større børn og voksne.

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er sjældnere end fødevareallergi. Til ikke-allergisk overfølsomhed hører overfølsomhed over for tilsætningsstoffer og sygdommene laktosemalabsorption og cøliaki.

En dansk undersøgelse har vist, at ca. 1-2 procent af skolebørn reagerede på tilsætningsstoffer – oftest med akut nældefeber. Det er sandsynligt, at langt færre voksne reagerer på tilsætningsstoffer, bl.a. fordi man kan vokse fra overfølsomheden.

Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har sygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle bl.a. hvede, rug og almindelig havre.

Laktose-malabsorption, som betyder, at man kun kan tåle mælk i moderate mængder, ses hos omkring 3-6 procent af befolkningen, og forekommer hyppigere hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Hvem udvikler fødevareallergi?

Allergi er arveligt, men ikke medfødt. Man arver ikke en bestemt allergi, men tilbøjeligheden til at udvikle allergi.

Fødevareallergi ses således oftere hos børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft en behandlingskrævende allergi. Man taler om, at disse børn har særlig risiko for at udvikle allergi. Risikoen er størst, når begge forældrene har allergi.

Kan fødevareallergi forebygges?

Amning forebygger især komælksallergi og formentlig også anden fødevareallergi. Men amning kan ikke fjerne risikoen for, at dit barn udvikler fødevareallergi eller andre allergier senere i livet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at alle børn ammes fuldt ud de første seks måneder. Er det ikke muligt, og er dit barn i særlig risiko for at udvikle allergi, kan du i de første fire måneder om nødvendigt supplere eller erstatte amningen med en særlig ikke-allergifremkaldende modermælkserstatning, som består af højt-hydrolyseret protein (Nutramigen, Althéra og Pepticate).

Spørg lægen, om dit barn har særlig risiko for at blive allergisk.

Efter fire-måneders-alderen kan spædbørn med særlig risiko for at udvikle allergi spise det samme som andre spædbørn. Er det nødvendigt at supplere med modermælkserstatning efter fire-måneders-alderen, kan man derfor bruge en almindelig modermælkserstatning.

Graviditet og amning

Der er ikke dokumentation for at du kan forebygge fødevareallergi hos dit barn, hvis du lader være med at spise bestemte fødevarer, når du er gravid eller ammer.

I sjældne tilfælde kan et barn med svær mælkeallergi dog få symptomer via modermælken, hvis moderen drikker mælk eller spiser mælkeprodukter. I disse tilfælde bør moderen undgå mælk og mælkeprodukter.

Forebyggelse af cøliaki

Cøliaki er en arvelig sygdom, så primær forebyggelse er vanskelig. Det har tidligere været anbefalet, at alle spædbørn burde undgå glutenholdige kornprodukter i kosten før seks-måneders-alderen. De nyeste forskningsresultater har ikke kunnet dokumentere en forebyggende effekt af dette.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for amning og introduktion af overgangskost, gælder derfor også for dette område. Dvs. børnene anbefales ammet fuldt til de er omkring seks måneder gamle, og at mad med gluten kan introduceres langsomt og i små portioner fra 4-6 måneders-alderen.

Har du selv cøliaki, og er du gravid, skal du fortsætte med at spise en varieret glutenfri kost og i øvrigt følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide. Hvis du er i tvivl om din reaktion over for glutenfri havre, bør du som gravid lade være med at spise havre.

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året