Andre behandlingsformer

Udover steroid- og immundæmpende cremer/salver findes der en række andre behandlingsmuligheder ved atopisk eksem.

Der findes en række andre behandlingsmuligheder af atopisk eksem:

• Antihistamin
• Wet wrap
• Røde bade og klorbade
• Tjærebehandling
• Sol- og lysbehandling
• Systemisk behandling
• Biologisk behandling
• JAK-hæmmere

Antihistamin

Antihistamin virker ikke på den kløe, der følger med atopisk eksem. Men hvis eksemet ødelægger nattesøvnen, kan du tale med lægen om at bruge antihistaminer, der virker let sløvende.

Wet wrap

Wet wrap er en behandling som består af creme, bandage og vand. Behandlingen kan anvendes på hele kroppen eller på den del af kroppen, som er berørt af eksem og/eller tør hud – med undtagelse af ansigtet.

Behandlingen består i, at der smøres et tykt lag creme på den del af huden, du ønsker at pakke ind. Bandagen består af to lag, hvor det inderste vrides hårdt op i varmt vand, og det yderste tørre lag lægges ovenpå med det formål at holde på fugtigheden, sikre bandagen og beskytte tøjet.

Behandlingen iværksættes altid i samråd med en læge.

Wet wrap tilfører huden fugtighed og giver en langsom fordampning fra huden, hvilket betyder, at huden holder sig fugtig gennem længere tid. Det kan betyde, at huden ikke klør så meget, og behandlingen kan virke forebyggende mod yderligere skader på huden, som kradsning og kløe ellers kan forvolde.

For mange giver wet wrap mulighed for at få en roligere og mere uforstyrret nattesøvn.

Røde bade og klorbade

Røde bade er vand tilsat kaliumpermanganat. Kaliumpermanganat farver badevandet helt rødbedefarvet – deraf navnet.

De røde bade virker bakteriedræbende, og kløestillende, og bruges hvis der er betændelse i eksemet eller hvis der er væskende eksem. Røde bade udtørrer huden, så det er vigtigt at smøre sig med fugtighedscreme efter badet.

Røde bade anbefales dagligt i en periode, eller med nogle dages mellemrum.

Røde bade er en meget effektiv behandling, men det er en lidt besværlig behandling fordi det sviner. De røde bade efterlader huden med en brunlig farve. Den slides af med tiden, men håndklæder, tøj og andre overflader hvor der spildes, bliver ikke rent igen. Af samme årsag udføres de røde bade ofte hos hudlægen, selvom de også godt kan udføres hjemme.

Klorbade bruges også hvis der er betændelse i eksemet. Klor virker desinficerende, og kan derfor lindre eksemer hvor bakterier hindrer at eksemet falder til ro. Til klorbade bruges almindelig klorin som du køber i supermarkedet.

Røde bade og klorbade skal altid iværksættes i samråd med lægen, som også kan vejlede i hvordan badene tilberedes i forhold til opblanding og koncentrationer.

Infektion i eksemet kan også betyde, at der er brug for at behandle med antibiotika.

Læs mere om behandling ved infektion

Tjærebehandling

Lægen kan anbefale tjærebehandling, når eksemet straks blusser op igen, når der holdes pause med steroidcreme.

Tjærebehandling er en behandling af børneeksem, som har eksisteret i mange år. Tjæren dæmper eksemreaktionen i huden.

Tjæren kommer i to udgaver: enten som ren stenkulstjære eller som tjærecreme.

Den rene stenkulstjære bliver hovedsageligt brugt på hospitalet, hvor den bliver penslet direkte på huden.

Tjærecremen er en creme med 1-10 procent stenkulstjære, som du selv smører på huden en gang om dagen.

Den største fordel ved tjærebehandling er, at tjærecreme dæmper eksemreaktionen. Der er dog også et par ulemper, du skal være opmærksomme på:

• Tjæren lugter og kan ødelægge tøjet. Brug den for eksempel om aftenen og tag noget gammelt nattøj på. Vask cremen af næste morgen for at fjerne lugten.
• Hud, der bliver behandlet med tjære, må ikke få sol. Årsagen er, at tjæren gør huden mere lysfølsom, og derfor bliver risikoen for at blive solskoldet større. Brug tjærecreme om vinteren og aldrig i ansigtet – ansigtet bliver udsat for sol hele året. Huden må først få sol, en uge efter behandlingen med tjære er stoppet.

Sol- og lysbehandling

Sol er godt for eksemhud, men du skal samtidig undgå, at huden bliver solskoldet. Den positive effekt af sollys fås også ved lysbehandling hos hudlæger og på hospitaler med specialafdelinger.

På grund af sollysets skadevirkninger, fx risiko for hudkræft og tidlig ældning af huden, undgår læger at bruge lysbehandling af eksem hos mindre børn. Børn i skolealderen får ind imellem lysbehandling.

Lysbehandling er ofte af hele kroppen og ikke kun af det område, der er sygt.

Systemisk behandling

Ved svær atopisk eksem, hvor steroidcreme, immundæmpende creme, eller anden behandling ikke er tilstrækkelig til at holde eksemet nede, er det muligt at behandle med systemisk behandling i form af tabletter, stikpiller eller injektioner. Det kan være behandling med de aktive indholdsstoffer som fx Azathioprin, Ciclosporin, Methotrexate.

Til forskel fra cremer og salver, som kun virker der hvor de smøres på, så virker systemisk behandling i hele kroppen. Behandlingen virker immundæmpende, det vil sige den påvirker immunsystemet, så sygdomsaktiviteten i huden dæmpes. Systemisk behandling kan ikke stå alene – det er fortsat nødvendigt at smøre sig med fugtighedscreme dagligt.

Med systemisk behandling kan der opstå bivirkninger fra medicinen, og derfor skal der løbende foretages blodprøvekontrol i behandlingsperioden.

Biologisk behandling

Biologisk medicin bruges til dem som har svær eksem og hvor systemisk behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. Biologisk medicin gives som injektioner, og medicinen påvirker specifikt den del af immunforsvaret som er overaktivt, og som sætter eksemreaktionerne i gang.

Anvendelse af biologisk medicin kan forbedre hudens tilstand og reducere kløe, og hjælpe med at forbedre den generelle livskvalitet. Det har vist sig også at kunne forbedre smerter, angst, depression og søvnforstyrrelser - som ofte følger med eksemsygdommen.

Behandlingen varetages kun af hudklinikker på visse sygehuse.

JAK hæmmere

JAK-hæmmere (Janus-associeret kinase hæmmere) bruges til voksne med svær eksem og hvor systemisk behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.

Det er en tabletbehandling, som virker ved at hæmme et af de signalstoffer i immunsystemet, som medvirker til at danne betændelse i huden. Derved mindskes eksem, kløe, smerter og hævelse i huden.

Behandling med JAK-hæmmere varetages af hudlæger i hospitalsregi, som har erfaring med behandling af patienter med svær eksem og der vil løbende blive foretaget blodprøvekontrol på grund af risiko for bivirkninger.

JAK-hæmmere anbefales kun til behandling, hvis det af hudlægen vurderes, at biologisk medicin ikke er det bedste behandlingsvalg.