Guide til det gode lægebesøg
Det er vigtigt at gå til lægen, hvis du har mistanke om, at du har allergi, astma høfeber eller eksem. Eller hvis du oplever forværringer eller nye symptomer. Her er en guide til det gode lægebesøg, lægens undersøgelser og din behandling.
Går du ikke til lægen med dine symptomer på allergi, astma, høfeber eller eksem, kan symptomerne blive værre, hvilket hverken er gode nyheder for dit helbred eller humør.
Hos lægen håber du ganske givet, at du får den rette diagnose og kommer hurtigt i gang med en effektiv behandling. Et håb, som lægen selvfølgelig også har.
For at dette skal lykkes, er det blandt andet en god idé, at du er så godt forberedt som muligt.
Og hvad kan du så gøre for at forberede dig? Det kan du finde ud af herunder, hvor vi guider dig til et godt lægebesøg og dermed den bedste start på din behandling.
Allergi
Du kan blive udredt for to typer allergi hos din læge: Den ene type kaldes type I-allergi, og den giver symptomer fra blandt andet øjne og næse som høfeber, og fra lungerne som astma. Udredning for type l-allergi foregår ved en priktest eller blodprøve.
Den anden type allergi kaldes type IV-allergi. Men den kendes nok bedre som allergisk kontakteksem eller hudallergi (læs mere om allergisk kontakteksem længere nede i artiklen). Her foregår udredningen hos en hudlæge ved, at du i to døgn skal bære et særligt plaster med ting, som kan give allergisk kontakteksem, hvorefter lægen efter endnu et døgn kan se eventuelle eksemreaktioner på din hud.
Det er din praktiserende læge, der laver første vurdering og eventuelt henviser til en hudlæge med henblik på udredning for allergisk kontakteksem.
Klik her for at læse mere om forskellen på de to typer allergi.
Om du skal udredes for den ene eller den anden type allergi, er det en god idé at notere dine symptomer ned på forhånd. Tænk for eksempel over, hvordan dine symptomer kommer til udtryk, hvornår de opstår, og hvor lang tid de varer/har varet. Har du allerede en mistanke om, at din allergi skyldes kontakt med for eksempel husdyr eller et bestemt produkt, du smører på hænderne, så husk at nævne det for din læge.
Klik her for at læse mere om lægebesøg med allergisymptomer.
Astma
Før du går til lægen for at få undersøgt dine symptomer på astma, er det også en god idé at notere dine symptomer ned på forhånd. Måske vågner du med hoste om natten, har trykken for brystet eller hvæsende vejrtrækning ved fysisk anstrengelse, eller når du møder noget, du er allergisk over for. Den slags symptomer vil din læge spørge ind til.
Da astma er en sygdom, der rammer de nedre luftveje, altså dine lunger, vil lægen også udføre en eller flere undersøgelser af lungerne. Det er ikke undersøgelser, du skal være bange for, men ganske harmløse undersøgelser, som blandt andet skal teste din evne til at puste luften ud af lungerne og dine luftvejes følsomhed. De kan også hjælpe lægen med at vurdere, om der kan være andre årsager til dine symptomer.
Lægen vil også spørge, om du har allergi, høfeber eller børneeksem – eller om nogen i din nærmeste familie har sygdommene. Disse sygdomme er nemlig tæt forbundne med astma, og der er en vis arvelighed. Det kan du læse om her og her.
Klik her for at læse mere om lægebesøg med astmasymptomer.
Du skal ikke bare 'lære at leve med det'
Husk at du aldrig må acceptere et svar som ”det må du bare lære at leve med”, før din læge har lavet en grundig udredning og eventuelt forsøgt forskellige behandlinger.
Få flere gode råd hos Astma-Allergi Danmarks Medlemsrådgivning
Din praktiserende læge har også mulighed for at henvise dig til en speciallæge.
Klik her for at læse mere om, hvem din læge kan henvise dig til
Høfeber
Høfeber er en betegnelse for de allergisymptomer, som især rammer øjne og næse. Den hyppigste årsag til høfeber er allergi over for pollen.
Udredningen foregår blandt andet ved at undersøge dig for type I-allergi (se ovenfor), og du skal derfor gøre de samme forberedelser.
Da mange med høfeber også har astma, og mange med astma også har høfeber, er det vigtigt, at du også fortæller din læge, hvis du har symptomer fra lungerne.
Klik her for at læse mere om lægebesøg med høfeber.
Allergisk/irritativt kontakteksem
Skal du udredes for kontakteksem, kan det være en fordel at tage et billede af eksemet på forhånd og vise det til lægen. Dette er smart, fordi eksemet kan ændre sig - og nogle gange være helt væk, når du skal til lægen.
Klik her og læs, hvordan du tager de bedste billeder af dit eksem
Når du har fået stillet den korrekte diagnose, skal du i gang med en behandling. Og her er det vigtigste er at fjerne årsagen til eksemet – altså undgå kontakt med det, du ikke kan tåle.
Hvis dit eksem skyldes allergi, så kaldes det allergisk kontakteksem eller hudallergi. Hvis det skyldes, at hudbarrieren er ødelagt på grund af for eksempel hyppig håndvask eller anden irritation af huden, så kaldes det for irritativt kontakteksem.
Det er vigtigt at finde ud af, om dit eksem skyldes det ene eller det andet for at få den rette behandling.
Klik her for at læse mere om forskellen på allergisk kontakteksem og irritativt kontakteksem.
Udover at undgå årsagen til eksemet er der en række måder, du kan komme eksemet til livs på, for eksempel diverse cremer, røde bade eller lysbehandling. Hvad, der bedst stopper allergien, er forskelligt fra person til person. Derfor er det vigtigt, at du lægger din egen individuelle behandlingsplan sammen med din læge.
Klik her for at læse mere om behandling af kontakteksem.
Atopisk eksem
Atopisk eksem, også kaldet børneeksem, er en arvelig hudsygdom, som giver tør, kløende hud og perioder med eksem. Atopisk eksem rammer mest børn, men unge og voksne kan også blive ramt. Omkring 20 procent af alle børn, der bliver født i Danmark, udvikler atopisk eksem.
Atopisk eksem klør, og diagnosen stilles blandt andet ud fra den måde eksemet ser ud på, og hvor det sidder henne på kroppen. Igen kan det være en god forberedelse til lægebesøget at tage et billede af eksemet, når det er i udbrud.
Klik her for at se, hvordan atopisk eksem ser ud.
Der findes en række forskellige måder at behandle atopisk eksem på. For at mindske risikoen for at eksemet udvikler sig og bliver værre, er det vigtigt at starte behandlingen op så hurtigt som muligt.
Klik her for at læse om behandling af atopisk eksem.
Nældefeber
Du kan få enten allergisk eller ikke-allergisk nældefeber. Allergisk nældefeber er kendetegnet ved at symptomerne starter inden for en time efter, at du har mødt det, du ikke kan tåle. Som navnet antyder, kan allergisk nældefeber blive udløst af allergener som for eksempel medicin, madvarer, dyr eller pollen.
Ikke-allergisk nældefeber kan blive udløst af for eksempel sol, stramtsiddende tøj og kulde. Ikke allergisk nældefeber kan også skyldes infektioner, stress eller konserveringsmidler.
Klik her og læs om flere årsager til nældefeber.
Nældefeber viser sig som udslæt, hvor huden klør med blegrøde hævelser, der kan variere i størrelse, og som nogle gange kommer og går. Her kan det også være en hjælp til din læge, hvis du har taget billeder af din nældefeber i udbrud
Nældefeber forsvinder ofte af sig selv, og hvis du ikke er generet, er det ikke nødvendigt at behandle. Men har du symptomer, der er generende, eller er din nældefeber kronisk, så kan din læge hjælpe dig med behandling.
