Viden om Astma

Diagnose

Det er lægen, der stiller diagnosen astma. Hvis du har mistanke om, at du har astma, er det derfor vigtigt, at du søger læge.

Publiceret 29/08 2021

Ca. 5 min. læsning

Del artikel

Du skal søge læge, hvis du har mistanke om, at du har astma. For at stille diagnosen vil din læge:

  • Spørge til dine symptomer.
  • Måle din lungefunktion (spirometri).
  • Spørge, om du har allergi, astma, høfeber eller børneeksem – eller om nogle i den nærmeste familie har sygdommene.
  • Evt. afprøve astmamedicin i en periode for at vurdere effekten.

Lægen bør også lytte på dine lunger og overveje, om der kan være andre årsager til dine symptomer.

Normal lungefunktion

Lungefunktionen varierer afhængig af din alder, højde og køn. Med alderen mindskes lungefunktionen langsomt hos os alle. Det er din læge, der skal afgøre, hvad der er en normal lungefunktion for netop dig.

De fleste med astma har normal lungefunktion, når de ikke har anfald eller forværring. Derfor er det ikke sikkert, at din læge umiddelbart kan stille diagnosen. Astma er nemlig en sygdom, der varierer i sværhedsgrad.

Det kan være, at din lungefunktion normalt er højere end gennemsnittet. Hvis det
er tilfældet, kan din læge godt måle, at din lungefunktion er i normalområdet ud fra alder, højde og køn, selvom din lungefunktion er faldet i forhold til, når du er rask. Derfor kan det være nødvendigt med flere målinger - både når du har symptomer og når du ikke har symptomer.

Undersøgelse af lungerne

Der findes forskellige undersøgelser af lungerne. Din praktiserende læge kan lave nogle undersøgelser og kan også henvise dig til en speciallæge i lungesygdomme, som ofte har mulighed for at udrede dig med mere avancerede tests og udstyr.

Spirometri

Undersøgelsen af din lungefunktion kaldes spirometri. Ved undersøgelsen puster du i et rør der er tilsluttet et apparat. Apparatet måler, hvor hurtigt og hvor meget luft, du kan puste ud.

Man kan få en klemme på næsen og trækker samtidig vejret gennem et mundstykke, og trækker vejret roligt i almindeligt tempo. Derefter skal du tage en dyb indånding og efterfølgende puste maksimalt ud. Det gentages to til tre gange.

Hvis din lungefunktion er normal hos lægen, men dine symptomer stadig tyder på astma, må du undersøges på anden vis.

Reversibilitetstest

Efter lægen har lavet en lungefunktionsundersøgelse, kan lægen vælge at give dig en dosis luftvejsudvidende astmamedicin (anfaldsmedicin) og derefter måle din lungefunktion igen. Hvis din lungefunktion stiger en vis procentdel efter inhalation af astmamedicin, er det et tegn på astma. Denne undersøgelse viser, om medicinen får luftvejene til at slappe af, og lungefunktionen dermed forbedres.

Peakflowmåling

Måske får du besked på at måle din lungefunktion derhjemme ved at puste i et peakflowmeter i en periode, så lægen kan se, om din lungefunktion varierer.

Du kan samtidig blive bedt om at lave en astmadagbog, hvor du skaber et overblik over dine symptomer. Oplysningerne kan sammen med peakflow-målingerne bidrage til det samlede billede og hjælpe med at stille diagnosen.

Anstrengelsestest

Hvis du oplever, at dine symptomer hovedsageligt sker ved fysisk anstrengelse, kan du få lavet en anstrengelsestest.

Du får målt din lungefunktion inden anstrengelsen. Derefter bliver du sat til hård fysisk aktivitet, fx løb eller cykel. Efter anstrengelsen vil lægen måle din lungefunktion igen flere gange for at se, om lungefunktionen ændrer sig.

Et markant fald i lungefunktionen tyder på anstrengelsesudløst astma.

Allergi og astma

Har du astma, er det relevant, at din læge udreder dig for allergi ved hjælp af en priktest eller blodprøve. Mange med astma har også allergi, som kan være med til at give symptomer.

Provokationstest

Lægen kan også udføre en provokationstest. Ved en provokationstest indånder du et stof, der irriterer luftvejene, fx metakolin eller mannitol. Ved følsomme luftveje sker et fald i lungefunktion, efter du har indåndet stoffet.

Hvis lungefunktionen falder med en vis procentdel, kan lægen vurdere sandsynligheden for, at du har astma.

NO-måling (nitrogenoxid)

Der er også mulighed for at undersøge, hvor meget inflammation der er i udåndingsluften - dette kaldes en NO-måling.
NO er en god markør for, hvor aktiv inflammationen er. Når sygdommen udvikler sig, kan man som noget af det første registrere en stigning i NO. Niveauet af NO kan altså vise, at der er en forværring i gang. Måske inden du selv kan mærke det.
Ved denne undersøgelse ånder du ud i et apparat, som umiddelbart efter oplyser om koncentrationen af nitrogenoxid i udåndingsluften.

Indholdet af NO er forhøjet, når der er inflammation (betændelse uden bakterier) i luftvejene. Man ser især forhøjet NO ved astma, hvor allergi er årsagen.

Børn

Nogle børneafdelinger og børnelæger har et apparat der kan måle lungefunktion på de helt små børn.

Når astmadiagnosen er stillet korrekt og behandlingen er iværksat er det vigtigt, at du får en tid til astmakontrol hos lægen.

Medlemskab for dig med astma

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med astma har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året