Viden om Astma

Hvad er astma?

Astma er en sygdom i lungerne, der kan opstå hele livet – både hos børn, unge, voksne og ældre.

Publiceret 15/06 2021

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, hvor der er en betændelseslignende tilstand, også kaldet inflammation.

Dine lunger er opbygget af et fint net af små luftrør kaldet bronkier. De tyndeste bronkier er ikke tykkere end et hår. Bronkierne er omgivet af muskler, og indvendigt er de beklædt med en slimhinde. Det er i denne slimhinde, der opstår en betændelseslignende tilstand, når man har astma.

Slimhinderne i de små luftveje (bronkierne) hæver og bliver irriteret, rød, svulmer op og danner sej slim, og musklerne udenpå bronkierne trækker sig sammen. Derfor har luften svært ved at slippe hurtigt ud af lungerne. Det kan derfor hvæse, pibe eller fløjte, når du trækker vejret.

Billede: Bronkier med astma og bronkier uden astma, eller med velbehandlet astma.

Da reaktionen i slimhinden hverken skyldes en infektion med bakterier eller virus, virker antibiotika ikke. Det gør astmamedicin derimod.

Da sygdommen kan variere i intensitet over tid, så kan nogle opleve at der er perioder, hvor sygdommen er helt i ro. Hvis man vil forsøge en periode uden astmamedicin, så skal dette altid aftales med lægen, og man skal være særlig opmærksom på, om symptomerne vender tilbage.

Symptomerne kan være:

  • Hoste. Du kan have tør hoste eller hoste med slim. Hosten kan komme, når du skal sove eller om natten. Eller du kan få hoste i forbindelse med latter, gråd eller anstrengelse. Måske har du langvarig hoste efter forkølelse.
  • Åndenød eller besværet vejrtrækning. Du kan have symptomer af forskellig sværhedsgrad. Ved svære symptomer kan du fx have hurtig og/eller besværet vejrtrækning i hvile og måske svært ved at tale i sætninger, eller når du ligger ned. Du kan måske bare have fornemmelse af, at det er svært at komme i fysisk form.
  • Pibende eller hvæsende lyd på din vejrtrækning.
  • Trykken for brystet. Du kan føle det som om, der ligger en tung taske på brystkassen eller en elastik, der spænder om brystkassen.

Det kan godt være astma, selv om du kun har et af symptomerne. 

Især skal du reagere hurtigt, hvis du oplever hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning om natten. 

Symptomerne på astma kan komme hurtigt som et akut astmaanfald, men der kan også være tale om mere vedvarende symptomer. 

Ubehandlet astma kan føre til mange daglige symptomer med begrænsninger og risiko for gentagne lungebetændelseslignende tilstande.

Symptomer som især også ses hos børn 

Du kan opleve, at dit barn har andre symptomer, som ikke nødvendigvis signalerer sygdom i luftvejene - måske fordi barnet har svært ved at sætte ord på hvordan det føles at have vejrtrækningsproblemer.  

 Det kan for eksempel være  at dit barn: 

  • oftest vælger stillesiddende aktiviteter 
  • er meget træt 
  • let bliver irritabel 
  • har dårlig appetit 

Hvis du kan genkende nogle af ovenstående symptomer hos dit barn, er det en god idé at tale med lægen om det.

Læs mere om børn med astma og astmatisk bronkitis

Tips til at være velbehandlet

• Udarbejd en skriftlig behandlingsplan i samarbejde med lægen.

• Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, så du har en korrekt diagnose.

• Tag din medicin som aftalt med lægen. Vælger du selv at ændre på behandlingen – eller helt at stoppe med medicin - så informér altid din læge.

• Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer. Eller hvis medicinen ikke virker som forventet, eller som den plejer. Eller hvis du får bivirkninger af medicinen.

• Husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.

• Har du allergi, så undgå om muligt det, du ikke kan tåle. Det er imidlertid vigtigt, du ikke får for mange begrænsninger eller bliver isoleret. Få derfor den rette behandling for din allergi i samråd med din læge.

• Undgå unødige irritanter og specielt tobaksrøg.

Tips til at være velbehandlet

Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, så du har en korrekt diagnose.

Udarbejd en skriftlig behandlingsplan i samarbejde med lægen.