Kontakteksem, uddannelse og job

Nogle erhverv er risikoerhverv – det vil sige erhverv med større forekomst af hudsygdomme som anmeldes som arbejdsskade.

Kontakteksem kan være arbejdsbetinget og er så almindeligt, at der hvert år anmeldes cirka 2000 tilfælde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der er visse erhverv, der er mere belastende for huden end andre, men fælles for såkaldte risikoerhverv er, at der er hyppig kontakt med vand, sæbe, eller andre hudirriterende stoffer eller hyppig kontakt med allergifremkaldende stoffer.

Eksempler på risikoerhverv er:

• Frisører og kosmetikere (fx vand, sæbe, hårfarve, akrylater).
• Bagere, kokke, slagtere (fx vand, sæbe, frugtsaft, fisk, skaldyr, krydderier).
• Blomsterbindere (fx vand, sæbe, plantesaft).
• Sygeplejersker (fx vand, sæbe, desinfektionsmidler, latex og gummikemikalier).
• Kirurger (fx vand, sæbe, desinfektionsmidler, latex og gummikemikalier).
• Tandlæger (fx vand, sæbe, desinfektionsmidler, akrylater).
• Social- og sundhedshjælpere (fx vand, sæbe, desinfektionsmidler, rengøringsmidler).
• Malere, murere, tømrere (fx konserveringsmidler, kolofonium, epoxy, akrylater, nikkel).

Der er også mange anmeldelser om hudsygdomme fra rengøringsbranchen og fra mekanikere og metalindustrien, som møder fx parfumestoffer, konserveringsmidler, nikkel, krom, kobolt og gummikemikalier.

Hvis du har eller har haft børneeksem, eller anden eksemsygdom har du større risiko for at udvikle kontakteksem i de såkaldte risikoerhverv.

Læs mere om erhvervsvalg og risiko her

Hvordan skal du forholde dig?

På de fleste arbejdspladser er der fokus på at forebygge arbejdsskader – herunder kontakteksem, men du kan også selv være opmærksom på, om der er ting, der kan gøres anderledes for at mindske risikoen for kontakteksem.

Din arbejdsgiver og du kan have fokus på forebyggelse ud fra S.T.O.P. princippet:

Substitution

Udskift allergifremkaldende stoffer med ikke allergifremkaldende stoffer, der hvor det er muligt. Fx kan rengøringsassistentens rengøringsmidler nemt udskiftes til produkter uden allergifremkaldende stoffer. Udskift også uhensigtsmæssige arbejdsgange med mere hensigtsmæssige arbejdsgange.

Teknologiske foranstaltninger

Brug tekniske løsninger som mindsker risikoen i arbejdet. Er der eksempelvis maskiner der kan overtage manuelt arbejde, så du mindsker berøringen med hudirriterende eller allergifremkaldende stoffer. Er det muligt at anvende lukkede systemer i stedet for åbne systemer?

Organisatoriske foranstaltninger

Søg efter at der laves kollektive foranstaltninger på arbjedspladsen, som beskytter grupper af medarbejdere, så det ikke bliver den enkelte medarbejders ansvar at mindske risikoen på arbejdspladsen. Det kan fx være organiseringen af arbejdet så risiko minimeres.

Personlige værnemidler

De rigtige værnemidler skal være tilgængelige for den enkelte medarbejder, fx skal de rigtige handsker være tilgængelige, til den opgave der skal udføres. Værnemidlerne skal også være nemt tilgængelige, så man husker at bruge dem.

Det er vigtigt, at rammerne for et sikkert arbejdsmiljø er til stede på en arbejdsplads. Hvis ikke rammerne er til stede, skal man som medarbejder ikke bare acceptere vilkårene, og finde sig i det. Omvendt er det også vigtigt, at du som medarbejder bidrager med en god kultur på arbejdspladsen, når rammerne for et sikkert arbejdsmiljø er til stede. Oprethold de gode arbejdsrutiner, brug værnemidler, og oplær nye kollegaer til det samme.

Hvad gør du hvis skaden er sket?

Hvis du har udviklet kontakteksem, og du har mistanke om at det skyldes dit job, er det vigtigt, at du går til din læge. Din egen læge vurderer om du har brug for en henvisning til en hudlæge, en arbejds-og miljømedicinsk læge eller om behandling, hudpleje og ændringer på arbejdspladsen kan hele dit kontakteksem og forhindre tilbagefald. Hvis egen læge i første omgang varetager behandlingen, og eksemet ikke er væk efter 30 dage, bør du under alle omstændigheder henvises til en hudlæge.

Hvis lægen eller hudlægen også mistænker arbejdsbetinget kontakteksem, skal lægen anmelde eksemet som en arbejdsskade hos Arbejdsmarkedets erhvervssikring.

Anmeldelse:

• Du kan også selv anmelde det som en arbejdsskade.
• Anmeldelsen skal ske så hurtigt som muligt.
• Hvis eksemet anerkendes som arbejdsskade, kan du i nogle tilfælde få godtgørelse.
• Godtgørelsens størrelse afhænger af karakteren og omfanget af dit håndeksem.
• Arbejdsmarkedets erhvervssikring vurderer, hvor kroniske dine hudforandringer er, og hvor ofte dit eksem er i udbrud.
• Hvis du har mindre end fem procent mén, kan du ikke få godtgørelse.
• Hvis dit eksem ikke kun skyldes dit arbejde, kan erstatning og godtgørelse blive mindre eller helt bortfalde, fx hvis du tidligere har haft eksem i barndommen.

Gode råd til dig: 

• Lad være med at sige dit job op. Har du svært eksem, så bliv eventuelt sygemeldt i en periode.
• Gem relevante papirer fra læger og myndigheder.
• Gem kvitteringer på dine udgifter. Du kan eventuelt få pengene igen, hvis eksemet bliver anerkendt som en arbejdsskade.
• Forstå, hvad din sygdom betyder for dit arbejde, for dig derhjemme og for fremtiden.
• Sagsbehandling tager tid. Lad ikke sagen fylde din hverdag.
• Vær forberedt på, at ikke alle får ret i deres arbejdsskadeansøgning.