Diagnose af fødevareallergi

Priktest og blodprøver kan bruges til at støtte en formodning om fødevareallergi. Der findes derimod ingen anerkendte test, der kan påvise ikkeallergisk fødevareoverfølsomhed. I begge tilfælde vil man også undersøge patienten med diæt og provokation.

Har du mistanke til fødevareallergi bør du kontakte din læge. En korrekt diagnose er vigtig for at undgå fejlernæring og unødigt besvær i hverdagen, hvis din mistanke er forkert.

Når man skal stille diagnosen kombinerer man:

• Sygehistorie og almindelig lægeundersøgelse
• Allergitest: Priktest, specifik IgE og provokationstest

Sygehistorie

Lægen vil spørge ind til sygehistorien, symptomerne og den tidsmæssige sammenhæng efter indtag. Lægen vil også ved hjælp af en almindelig lægeundersøgelse evt. udelukke andre årsager til symptomerne.

Er der fortsat mistanke til fødevareallergi, henvises du til yderligere undersøgelser på specialafdeling eller hos en speciallæge med særlig viden om allergiske sygdomme, hvor der fortages allergitest (priktest, blodprøve med specifik IgE) og aftales en periode med diæt og efterfølgende provokationstest.

Pollenallergi og mad

Når det drejer sig om mistanke om allergi over for fødevarer som krydsreagerer med pollen, er det sjældent nødvendigt at foretage en allergitest eller en provokationstest. Her er sygehistorien som oftest klar.

Læs om allergi over for frugt, grønt og krydderier.

Allergitest

Ved fødevareallergi danner kroppens immunforsvar antistoffer (IgE) mod bestemte proteiner i de fødevarer, man ikke kan tåle. Denne allergiske reaktion kan påvises ved en allergitest. Derfor kan man bruge priktest og blodprøver til at støtte en formodning om allergi.

Priktest

Undersøgelsen foregår ved, at du eller dit barn får sat et stykke tape med en række tal på underarmen. En fødevarepriktest kan foregå med ekstrakter eller med friske fødevarer. Bruges der ekstrakter sættes en dråbe med udtræk af forskellige allergifremkaldende stoffer ud for hvert tal. Ofte undersøges for 'fødevarepanelet', som består af hvede, æg, mælk, jordnød, hasselnød, selleri, torsk og reje.

Når alle dråberne er sat, prikkes et lille hul i huden gennem dråberne. Bruges friske fødevarer, anvendes prik-prik teknikken, hvor lægen først prikker i fødevaren og dernæst laver et lille, hurtigt prik med en lancet i huden.

Efter 10-15 minutter aflæser man reaktionen. Hvis du har allergi, vil der komme en positiv reaktion, der ligner et myggestik (en nælde), som klør. Reaktionen skal dog være større end 3 mm., før den kan siges at være positiv.

En tilsyneladende positiv test kan skyldes andet, end at du har allergi. Derfor er det vigtigt, at det er lægen, der vurderer testen.

Det er muligt at prikteste børn allerede fra fødslen, men det kræver erfaring at kunne aflæse og vurdere allergiundersøgelser af små børn, hvorfor testen bør gennemføres af en speciallæge med særlig viden om allergiske sygdomme hos børn.

Blodprøve

I en blodprøve kan man måle allergi-antistofferne (IgE). Det fortæller, om du eller dit barn har dannet antistoffer over for præcis det allergen, der undersøges for.

Falske resultater

Man kan opleve falsk positive resultater ved priktest og blodprøve. For eksempel har mange med græspollenallergi en positiv reaktion, når de testes for hvede og andre kornprodukter, men de har ingen symptomer, når de spiser kornprodukter. De behøver derfor ikke at undgå kornprodukter i maden.

Har du græsallergi kan du også opleve testen slår ud på jordnød. Men hvis du har erfaring med, at du sagtens kan tåle at spise jordnødder, har du ikke allergi.

Omvendt kan det ske, at man får symptomer, når man spiser fødevaren, selv om allergitesten var negativ. Det kan skyldes, at ekstraktet ikke indeholder tilstrækkeligt allergen, der kan udløse reaktion. Det kan også skyldes, at du har taget et lægemiddel, der hæmmer hudens evne til at reagere allergisk, for eksempel antihistamin, midler mod transportsyge, binyrebarkhormon eller antipsykotika.

I begge tilfælde er det resultaterne fra diætperioden og den efterfølgende provokation, som viser, om man er overfølsom eller ej.

Diæt og provokationstest

Sygehistorie, priktest og specifik IgE er hver for sig og tilsammen ikke gode nok til at stille en diagnose. Der skal suppleres med diætperiode og provokationstest. Under diæten skal du undgå de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationstesten skal du igen spise dem.

Ved både fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed vil symptomerne forsvinde eller mindskes under diæten og vende tilbage, når der foretages en provokationstest.

Diæt

Diæten udføres ved at du i cirka 14 dage lader være med at spise de mistænkte fødevarer, mens du registrerer, om du har symptomer, og hvor alvorlige de er. I denne periode skulle du gerne blive symptomfri, eller i hvert fald blive fri for en væsentlig del af dine symptomer.

Provokationstest

Efter diætperioden foretages en provokationstest, hvor du under kontrollerede forhold indtager de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer igen.

Hvis du får symptomer, når du spiser den mistænkte fødevare under provokationstesten, er du overfølsom og skal undgå fødevaren. Får du ingen symptomer ved provokationstesten, kan du fortsætte med at spise fødevaren.

Provokationstesten bør altid foretages i samarbejde med en læge, så du kan få en objektiv og faglig vurdering af symptomerne og blive sat i behandling, hvis det skulle være nødvendigt.

Man går ikke direkte til provokationstesten og springer allergitest over, da den allergiske reaktion, man risikerer at udløse ved provokationstesten, kan være voldsom. I alle tilfælde er reaktionen ubehagelig og er potentiel farlig. Derfor forsøger man, hvor langt man kan nå ved hjælp af nogle mindre farlige tests først, selvom de ikke er lige så gode.

Sidst, men ikke mindst, kan provokationstesten fortælle, hvor meget der skal til for at udløse en allergisk reaktion (din tærskelværdi). For at få en dagligdag til at fungere, er det ikke lige meget, om du reagerer ved at sidemanden har spist for eksempel jordnødder, ved at kysse en, som lige har spist en jordnød, eller om du først reagerer efter selv at have spist en håndfuld jordnødder. Hvis du er meget følsom, skal du passe på mange flere steder og måske også ved mærkning med ”Kan indeholde spor af …”.

Der er forskellige principper for, hvordan fødevareprovokationstests gennemføres:

• Åben provokationstest
  Der kan foretages en åben provokationstest, hvor du ved, at du nu skal spise det, du måske ikke kan tåle. Denne metode bruges hovedsageligt til små børn, som ikke forventer en bestemt reaktion. At du ved, hvad det er du spiser, kan nemlig være nok til, at symptomerne opstår.
• Blindet provokationstest
  Til større børn og voksne kan det være bedst at anvende de såkaldt blindede provokationstests, hvor du og måske også den, der står for undersøgelsen, ikke ved, hvad du får at spise. Når ingen af jer ved det, taler man om en dobbelt-blindet provokationstest.

Man skal provokeres igen

Småbørn vil ofte få foretaget en ny provokationstest hver 6. til 12. måned. Større børn og voksne vurderes kun på ny med års mellemrum. Det skyldes, at de sjældnere bliver fri for deres fødevareallergi igen.

Det kan være svært at forstå, hvorfor der skal foretages en ny provokationstest, hvis man endelig har fundet årsagen til symptomerne og nu er symptomfri. Men overfølsomheden kan forsvinde igen, især i barnealderen.

Hvis dit barn igen tåler fødevaren, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som kan være med til at besværliggøre hverdagen og måske øge risikoen for fejlernæring.

Andre måder at stille diagnosen?

Der findes læger og alternative behandlere, som stiller diagnosen på andre måder. Der er ikke videnskabelig dokumentation, der støtter brugen af disse metoder. Det kan betyde, at du får en forkert diagnose.

Prisen for den type undersøgelser kan være meget høj, og der ydes ikke tilskud til undersøgelserne, fordi metoderne ikke er videnskabeligt dokumenterede.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at undersøgelse for fødevareoverfølsomhed sker ved hjælp af almindelige, fagligt anerkendte metoder, dvs. veldefinerede eliminations- og provokationsundersøgelser.