Viden om Allergi

Hvad er allergisk shock?

Allergisk shock, også kaldet anafylaksi, er en akut og potentielt livstruende allergisk reaktion, som påvirker hele kroppen.

Publiceret 01/09 2021

Ca. 6 min. læsning

Del artikel

Symptomer

Symptomerne ved allergisk shock viser sig indenfor få minutter efter man er udsat for det man er meget allergisk overfor, og symptomerne viser sig fra flere steder på kroppen:

Hud og slimhinder:

  • Rødblussen på hele eller dele af kroppen
  • Nældefeber
  • Hævelser, særligt på områder med tynd hud fx ved øjnene (angioødem)
  • Hævelser i svælget (angioødem)
  • Kløe i håndflader/fodsåler
  • Kløe i svælg/ører/hårbund

Luftveje og vejrtrækning:

  • Hæshed, hoste og rømmen
  • Synkebesvær
  • Åndenød

Kredsløb:

  • Lavt blodtryk og høj puls
  • Besvimelse

Mave/tarmsystem

  • Kvalme og mavekramper
  • Opkastninger, diarré, og ufrivillig vandladning

Typiske årsager til allergisk shock

Forskellige typer af medicin er den hyppigste årsag til allergisk shock.

Fødevarer er en anden årsag til allergisk shock. Specielt er æg, jordnødder, hvede og mælk en almindelig udløser af allergisk shock hos børn. Hos voksne er der oftest skaldyr, nødder fra træer – fx hasselnødder og mandler, jordnødder og andre bælgfrugter.

Insektstik fra fx bier og hvepse kan også udløse allergisk shock. I Danmark er insektstik årsag til et til to dødsfald om året.

Indimellem er årsagen til det allergiske shock et sammenfald mellem varme, hård fysisk træning og, at personen kort forinden har spist en fødevare som vedkommende er allergisk overfor.

Hvad kan du gøre for at undgå et allergisk shock?

Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvad du ikke kan tåle. Det kan du få udredt sammen med lægen, gennem en priktest eller ved en blodprøve som sammenholdes med de symptomer du oplever Når lægen har stillet diagnosen allergi, skal du undgå det, du er allergisk overfor.

Hvis det er tilsætningsstoffer eller medicin du ikke kan tåle, så kend alle synonymer og kopipræparater. Vær opmærksom på krydsreaktioner, fx kan du, hvis du er allergisk over for penicillin, reagere på en type af antibiotika kaldet cephalosporin.

Medbring information

Medbring eventuelt information i din pung eller om halsen, som fortæller, hvad du er allergisk over for. Det gælder specielt ved allergi over for medicin. Dette kan være nyttigt hvis du skulle komme i en situation hvor du ikke kan svare for dig selv, og andre skal hjælpe dig.

SOS-kapslen

SOS-kapslen er en forkromet eller forgyldt metalkapsel på størrelse med en mønt. Den indeholder en cirka 30 cm lang kunstfiberstrimmel med rubrikker på seks sprog, hvor du kan skrive relevant information om din allergi. Du bærer SOS-kapslen som halskæde, armlænke eller fasthæftet din urrem.

SOS kaplsen kan bestilles her: SOS-kapsler - Life Norge Førstehjelp & undervisning

Fødevarer

Hvis du ikke tåler en bestemt fødevare, skal du være opmærksom på indholdsfortegnelsen – varedeklarationen – når du køber færdige eller halvfærdige produkter.

Er du på restaurant, skal du spørge til, hvorledes din mad bliver tilberedt. Nogle mennesker med allergi over for fx jordnødder eller skaldyr kan få en allergisk reaktion, hvis deres mad er tilberedt med samme køkkengrej, som retter der indeholder disse fødevarer.

Insekter

Hvis dine symptomer opstår efter insektstik, skal du tale med din læge om, hvordan du skal agere, hvis du bliver stukket, om du skal have en adrenalinpen og om allergivaccination er relevant for dig.

Du kan læse mere om allergivaccination her

Akut behandling af allergisk shock

Den vigtigste og umiddelbart livreddende behandling af det allergiske shock er førstehjælp, altså det du kan gøre med det samme – før ankomst til sygehuset.

  • Først fjerner du personen fra det, der har udløst den livstruende reaktion.
  • Har personen en adrenalinpen (Emerade, EpiPen eller Jext), finder du den frem og giver adrenalin. Adrenalinpennen er en lille automatisk engangssprøjte med en adrenalin-opløsning, som sprøjtes ind i låret, når en voldsom allergisk reaktion er ved at udvikle sig.
  • Så lejrer du personen hensigtsmæssigt. Ved allergisk shock er det på ryggen med benene hævet over hjertet. Hvis personen er bevidstløs, og du må forlade personen – fx når du skal ringe efter hjælp, så bør du dog lægge personen i stabilt sideleje på grund af risiko for opkastning. Umiddelbart derefter ringer du 112.
  • Bliv hos personen, til hjælpen når frem. Det er nu din opgave at berolige og derfor også selv bevare roen.
  • Når ambulancen kommer, overtager redderne observationen og giver ilt på maske. Iltbehandlingen fortsætter efter ankomst til hospitalet. Lægen der modtager patienten har nu ansvaret for den videre behandling, og kan have gavn af oplysninger om allergier og tidspunkter i forløbet indtil nu. Lægen ved ikke hvad, der har udløst den allergiske reaktion, og hvad der er gjort inden ankomst til sygehuset – men det ved du jo heldigvis. På sygehuset vil man, afhængig af hvordan situationen nu tegner sig, give mere adrenalin, give binyrebarkhormon eller give antihistamin, som hjælper på shock og en evt. ledsagende nældefeber eller angioødem. Inhalationer med beta-2-agonister vil blive givet, hvis der er åndedrætsbesvær (astmasymptomer).
  • Til sidst indlægger lægen personen til observation og vil formentlig tage en række blodprøver for at overvåge de vitale organers funktion. Effekten af allergenet holder nemlig ofte længere end adrenalinet fra adrenalinpennen eller fra sprøjten på skadestuen, så det er ikke usædvanligt at se en forværring af tilstanden nogen tid efter den første reaktion. Behandlingen hvis symptomerne kommer igen, er fuldstændig den samme som den første behandling.
  • Kender man ikke årsagen til den allergiske reaktion, så kan lægen henvise personen til yderligere udredning, så en lignende situation kan forsøges at undgås.

Adrenalinpen

En adrenalinpen er en lille automatisk engangssprøjte med adrenalin, som du selv – eller andre – skal sprøjte ind låret, når du kan mærke, at du er ved at reagere voldsomt pga. din allergi.

I øjeblikket kan du i Danmark få følgende mærker: Emerade, EpiPen og Jext.

Hvornår adrenalinpennen skal bruges, skal du aftale med lægen.

Det er en meget god ide at informere familie, venner, kollegaer eller dit barns skole og daginstitution om, at der kan være brug for en adrenalinpen. Det kan også blive nødvendigt, at de en dag skal hjælpe dig i en akut situation, så derfor er det også vigtigt, at de ved hvornår og hvordan den anvendes.

Adrenalinet i engangssprøjten får karrene til at trække sig sammen, på den måde stiger blodtrykket, og livsvigtige dele af kroppen bliver forsynet med blod.

Du skal altid ringe 112 umiddelbart efter at du har brugt en adrenalinpen.

Din adrenalinpen kan redde dit liv, hvis du:

  • Altid har den på dig. Det er ikke nok at have en recept i tasken.
  • Ved hvilke symptomer, der er kritiske for dig.
  • Ved hvordan man bruger den – og dem omkring dig gør.
  • Sørger for at købe en ny, når den er ved at være for gammel. Husk også at skifte den ud, hvis den bliver grumset eller misfarvet

Opbevar din adrenalinpen efter forskrifterne. Der kan være forskel, afhængig af om du har en Emerade, EpiPen eller en Jext.

Se mere om hvordan Emerade virker

Se film om hvordan EpiPen virker

Se film om hvordan Jext virker

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året