Viden om Allergi

Forebyg allergi hos børn

Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Derfor er forebyggelse vigtigt.

Publiceret 07/06 2021

Ca. 9 min. læsning

Del artikel

Hvem får allergi

Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Børn i allergifamilier arver nemlig en øget tilbøjelighed til at udvikle allergi.

Et barn er disponeret, når der er lægedokumenteret allergisk sygdom hos forældre eller søskende. Ved allergisk sygdom forstås her sygdommene astma, høfeber, atopisk eksem (børneeksem) og fødevareallergi.

Hvis I ikke har allergi i familien

Selvom I ikke har allergi i familien i forvejen, så er der 5 – 10 % risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en væsentlig faktor. Men miljøfaktorer som fx passiv rygning, luftforurening og dårligt indeklima og den måde, vi lever på i dag, har også stor betydning.

Vi ved, at det kan lade sig gøre at nedsætte risikoen for, at børn udvikler allergi selvom der er allergi i familien.

Hvordan forebygger du?

Der er flere områder, som man bør være opmærksom på, når man vil forebygge allergi hos de små. Vigtige punkter at overveje er:

  • Ernæring
  • Et godt indeklima
  • Produktvalg

Ernæring

Det er ikke påvist, at en særlig diæt til gravide eller ammende kvinder har en forebyggende effekt i forhold til allergi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes de første seks måneder og gerne længere.

  • Er barnet ikke allergidisponeret, og er det ikke muligt, tilstrækkeligt eller ønskeligt for moderen at ernære barnet udelukkende med modermælk, kan der anvendes almindelig modermælkserstatning fra starten.
  • Er barnet allergidisponeret, og er det ikke muligt, tilstrækkeligt eller ønskeligt for moderen at ernære barnet udelukkende med modermælk, skal barnet have højt hydrolyseret modermælkserstatning til barnet er fulde 4 måneder, da det har en forebyggende effekt i forhold til udvikling af komælksallergi. Efter 4 måneders alderen er der ikke påvist en sådan forebyggende effekt og almindelig modermælkserstatning anvendes.

Skal jeg vælge almindelig modermælkserstatning eller højt hydrolyseret modermælkserstatning?

Almindelig modermælkserstatning kan bruges af børn uden særlig risiko for udvikling af allergi og af allergidisponerede børn efter 4 måneders alderen. De kan hedde: Allomin og NAN.

Højt hydrolyseret modermælkserstatning har en dokumenteret forebyggende effekt for mælkeallergi hos allergidisponerede børn. Produkterne anvendes også til børn, der har fået konstateret mælkeallergi. Modermælkserstatninger baseret på højt hydrolyseret protein bærer betegnelsen "anvendelse til børn med mælkeallergi eller til børn i særlig risiko for at udvikle allergi". Der skal være dokumentation for, at produkterne kan tåles af mere end 90% af børn med IgE medieret komælksallergi*. Der findes flere produkter i handlen. De hedder: Nutramigen, Althéra og Pepticate.

Enkelte børn er dog så følsomme overfor selv mindre mængder af komælksprotein, at der er behov for aminosyrebaserede produkter. Dette vil normalt forgå i samarbejde med børnelæge med særlig viden om allergi. Til de ganske få børn der ikke kan tåle højt hydrolyseret modermælkserstatninger findes der særlige modermælkserstatninger. De kan hedde Nutramigen PURAMINO og NEOCATE.

Overgangskost introduceres efter barnet er 4 måneder, såfremt udvikling og parathed taler for det.

Familierne opfordres til at introducere mad til det allergidisponerede barn på samme måde som alle andre.

Når overgangskosten introduceres, er der ikke dokumentation for at udelukkelse af visse fødevarer (som gluten, æg, fisk, citrusfrugter m.m.) forebygger allergi.

Mange børn trives på modermælk/modermælkserstatning frem til 6 måneders-alderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet og det har ikke noget at gøre med allergirisiko.

Gluten kan på linje med anden overgangskost introduceres i 4-6 måneders-alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten

Har du spørgsmål til overgangskost, så tal altid med din sundhedsplejerske.

Kan man forebygge andet end mælkeallergi ved at bruge højt hydrolyseret modermælkserstatning til de allergidisponerede børn?

Det kan man ikke svare helt enkelt på. Men børn, der har eller har haft fødevareallergi overfor mælk eller andre fødevarer, har en større risiko for at udvikle andre allergier og måske astma senere i livet, men for den enkelte kan det ikke forudsiges, hvor stor denne risiko er.

Hvis man anvender højt hydrolyseret modermælkserstatning til allergidisponerede børn de første fire måneder, såfremt der ikke ammes og derved ikke får mælkeallergi, kan man måske forhindre andre allergier og astma?

Et godt indeklima

  • Undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg.
    Den samme mængde tobaksrøg i et rum gør større skade på børn end voksne. Partikler fra tobaksrøg sætter sig på overflader, og fordi børnene er mere aktive og ofte kravler på gulv og møbler og tager ting i munden udsættes de i højere grad for disse partikler. Desuden har børn mindre kroppe end voksne og trækker vejret flere gange i minuttet end voksne, og det øger optagelsen af stofferne.
    Børn der udsættes for de mange skadelige stoffer i røgen, er mere syge end andre børn. Udsættelsen giver en øget risiko for luftvejssygdomme bl.a. astmatisk bronkitis og astma, og gør børnene mere følsomme over for virus og bakterier. Det fører også til, at børnene oftere har brug for lægehjælp, og hvis de har astma har de oftere brug for astmamedicin. Børn af forældre, der ryger, bliver oftere indlagt med astma. Forskningen tyder også på, at udsættelse for tobaksforurenet luft er forbundet til en højere risiko for, at børnene udvikler allergi over for specifikke allergener. Der kan være tale om en påvirkning allerede fra fostertilstanden. Hvis forældrene ikke kan stoppe med at ryge, bør rygning foregå udendørs. Røg spreder sig i hele boligen - uanset om emhætten er tændt, eller vinduet står åbent, mens der ryges.
  • Kontakt med pelsdyr.
    Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet, at allergidisponerede børn undgår daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge allergi over for pelsdyr.
    Forskning viser, at det måske ikke helt forholder sig sådan, men man afventer yderligere viden.
  • Husstøvmider
    Hidtil har man anbefalet, at for at forebygge husstøvmideallergi skulle det allergidisponerede barn have en ny madras samt ren dyne og pude der kan vaskes ved 60 grader.
    Men nyere forskning underbygger ikke entydigt disse anbefalinger.
    Men det giver god mening at vælge vaskbar dyne og pude af hensyn til hygiejne.
  • Rengøring og udluftning
    Der er ingen dokumentation for, at rengøring og udluftning forebygger allergi. Hvis familiemedlemmer HAR fået konstateret allergi, er det vigtigt at holde antallet af allergener og irritanter nede for at forebygge symptomer. Rengøring og udluftning sikrer et godt indeklima og en god luftkvalitet i boligen, fordi den kan nedsætte støvmængden og dermed antallet af allergener og irritanter i boligen. Det er forskelligt, hvor hurtigt der bliver støvet i forskellige hjem. Derfor kan man ikke give faste regler for, hvor tit, der skal gøres rent. Generelt er en grundig ugentlig rengøring fint, hvis man vil mindske mængden af støv og generende partikler i boligen.
    Udluftning 3 gange daglig med gennemtræk i 5-10 minutter medvirker til at forbedre luftkvaliteten. Udluftning under og efter madlavning, og når der dannes ekstra fugt, fx ved badning og gulvvask er også vigtigt.
    Det er vigtigt at holde boligen tør, så forsøg at begrænse fugtgivende aktiviteter, som fx at tørre tøj indendørs og luft ud i forbindelse med gulvvask.

Produktvalg

Kontaktallergi opstår ved hudkontakt med allergifremkaldende stoffer. Kontaktallergi kan forebygges. En måde man kan forebygge kontaktallergi på, er at være opmærksom på, hvilke produkter der vælges, både til hudpleje og til rengøring.

Vælg produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Her har Astma-Allergi Danmark tjekket indholdsstofferne, så man kan være sikker på kun at købe produkter med minimal allergirisiko.

Tjek indholdsdeklarationen. Brug fx app’en Kemilex ved tvivl om indholdsstoffernes allergipotentiale.

Undgå allergifremkalde konserveringsstoffer:

Undgå parfume:

  • Vælger man produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, er produktet uden parfume.
  • Vælger man produkter som angiver at være parfumefri eller uden parfume, må der heller ikke være parfume i produktet ifølge lovgivningen
  • Hvis man støder på ordene parfume, fragrance eller aroma, betyder det, at der er tilsat parfume til produktet.
  • Hvis der ikke står parfume, fragrance eller aroma i indholdsdeklarationen kan der godt være parfume i produktet alligevel, hvis ingrediensen er tilsat med en anden funktion end at parfumere, fx for at pleje huden

Vær opmærksom på:
Økologiske og naturlige produkter, kan også indeholde parfume og disse parfumestoffer giver mindst lige så ofte allergi, som de syntetisk fremstillede.

26 parfumestoffer skal deklareres med deres navn. Disse parfumestoffer er ikke nødvendigvis mere allergifremkaldende end andre, så hvis man vil være forsigtig, skal man gå uden om alle parfumestoffer.

Benzylalkohol kan både bruges som parfume og konserveringsstof. Anvendes det som konservering, skal der ikke stå parfume i indholdsdeklarationen, men producenten må ikke kalde produktet for parfumefri, uden parfume eller lignende.