Hvad er fødevareallergi?

Nogle mennesker får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der er anledning til reaktionerne.

For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal symptomerne:

• Optræde, når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle
• Forsvinde eller blive mindre, når man lader være med at spise fødevaren.
• Og komme tilbage, når man spiser fødevaren igen.

Overfølsomhed over for mad inddeles i fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Som regel er symptomerne ved den ikke-allergiske fødevareoverfølsomhed mildere og kommer senere end ved fødevareallergi, og man skal ofte spise mere af fødevaren, før der kommer symptomer. Men man kan ikke nødvendigvis ud fra symptomerne skelne mellem fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.

Fødevareallergi

Ved fødevareallergi påvirker bestemte proteiner i fødevarerne kroppens immunsystem. Kroppen reagerer ved at danne allergiantistoffet IgE.

Antistoffet retter sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk over for. Proteinerne kaldes også allergener. I sjældne tilfælde dannes ikke IgE, og allergien udløses på en anden måde.

Når man spiser den fødevare, man ikke kan tåle, opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave-tarm-kanal eller hjerte-kar-system. Der er oftest symptomer fra to eller flere organer.

Det er forskelligt, hvor meget af allergenet der skal til for at fremkalde symptomer. I nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer.

Allergiantistoffet kan måles ved en allergitest, for eksempel en blodprøve eller en test på huden, den såkaldte priktest. Andre tests, for eksempel lappetest på huden, anvendes i sjældne tilfælde til at undersøge for andre allergiske mekanismer.

Allergitesten er dog ikke nok til at stille den endelige diagnose.

Kontaktallergi og mad

Kontaktallergi kan opstå, når kemiske stoffer kommer i kontakt med huden og dens immunsystem. Kontaktallergien viser sig som eksem på huden. Nikkelallergi er et eksempel på kontaktallergi.

Har man kontaktallergi over for et kemisk stof, fx nikkel, kan man i sjældne tilfælde risikere, at hudsymptomerne blusser op, hvis man spiser mad, der indeholder stoffet i tilstrækkeligt store mængder.

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed

Ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed er sjældnere end fødevareallergi.

Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed sker der ikke en allergisk reaktion i kroppen. Reaktionen kan derfor ikke måles ved en allergitest.

Cøliaki, laktosemalabsorption og overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er eksempler på ikkeallergisk fødevareoverfølsomhed.

En dansk undersøgelse har vist, at cirka en til to procent af skolebørn reagerer på tilsætningsstoffer – oftest med akut nældefeber. Det er sandsynligt, at langt færre voksne reagerer på tilsætningsstoffer, blandt andet fordi man kan vokse fra overfølsomheden.

Man regner med, at op mod en procent af befolkningen har sygdommen cøliaki, hvor man ikke kan tåle blandt andet hvede, rug og almindelig havre.

Laktosemalabsorption, som betyder, at man kun kan tåle mælk i moderate mængder, ses hos omkring tre til seks procent af befolkningen og forekommer hyppigere hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Symptomer på fødevareallergi

Ved fødevareallergi viser symptomerne sig ofte, få minutter til en til to timer efter du har spist det, du ikke kan tåle – men der kan også gå længere tid.

Når du spiser en fødevare, du er overfølsom over for, er den første reaktion oftest kløe og eventuelt hævelse i mund og svælg – det kalder man også for oralt allergisyndrom.

Senere kan der komme symptomer fra øjne, næse, lunger, mave-tarm-kanal og hud. Det er karakteristisk for fødevareallergi, at der meget ofte er symptomer fra flere organsystemer.

Forskellige symptomer på fødevareallergi:

• Øjne og næse
  Fra øjne og næse kan ses symptomer som ved høfeber. Øjnene hæver, klør og bliver røde. Næsen klør, løber eller er stoppet, og man nyser.
• Lunger
  Fra lungerne kan der komme astmasymptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød.
• Mave-tarm-kanal
  Symptomerne fra mave-tarm-kanalen kan vise sig som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré. Er der tale om symptomer hos en baby, skal man være opmærksom på, at gylp i små mængder ikke skal forveksles med en allergisk reaktion.
• Hud
  På huden kan der ses akut nældefeber med kløende, velafgrænsede hvide eller blegrøde hævelser. Kronisk nældefeber ses sjældent ved overfølsomhed over for fødevarer. Hos nogle småbørn forværres børneeksem af bestemte fødevarer. Det er især hos børn med svært, vedvarende børneeksem. Der er dog mange andre faktorer end mad, der kan forværre børneeksem.
• Allergisk shock
  I sjældne tilfælde kan man få et allergisk shock, også kaldet anafylaksi, som er en voldsom og livstruende allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer. Man klør i huden, bliver utilpas og svimmel og får hjertebanken, kvalme og sortnen for øjnene. Der kan samtidig være nældefeber, høfeber og astma. Blodtrykket kan falde, og man kan besvime. Allergisk shock kan ligne andre voldsomme reaktioner med pludselige besvimelser.
• Andre symptomer
  Hos børn med svær fødevareallergi kan desuden ses dårlig trivsel og træthed, og de vokser måske ikke så meget, som de skal.

De nævnte symptomer kan skyldes andre årsager end fødevareallergi.

Derfor bør du altid kontakte din læge, hvis du har symptomer, som du ikke umiddelbart kender forklaringen på.

Hvis man har fødevareallergi, vil man opleve symptomer hver gang, man får den fødevare, man ikke kan tåle.

Hvis du har problemer med fødevarer, der krydsreagerer med pollen, kan det dog være, at du kun har symptomer i pollensæsonen.

Lyt til vores podcast om livet med anafylaksi og livstruende allergi:

For at lytte til vores podcast via Spotify her på siden, skal du acceptere alle cookies.

Accepter cookies

Omdiskuterede symptomer på fødevareallergi:

• Mellemørebetændelse og mælkeallergi
  Mellemørebetændelse kan forekomme hos børn med fødevareallergi, men ses især hos børn, der også har luftvejsallergi. De hævede slimhinder i svælget kan nemlig medføre, at forbindelsen til mellemøret (det eustachiske rør) lukker, hvorved der kan opstå problemer i mellemøret. I langt de fleste tilfælde er der slet ingen sammenhæng mellem mellemørebetændelse og mælkeallergi. Mistanke om mælkeallergi bør altid be- eller afkræftes hos lægen.
• Hyppige forkølelser
  Hyppige forkølelser i barndommen er helt normalt og skyldes ikke overfølsomhed over for fødevarer. Der er nogle karakteristiske forskelle på forkølelse og allergisymptomer. En almindelig forkølelse varer ofte tre til fem dage. Sekretet fra næsen er i begyndelsen vandklart, men bliver i løbet af kort tid tykkere og gult. Allergiske symptomer er ofte mere anfaldsvise end symptomerne ved forkølelse. Ved allergi er sekretet fra næsen tyndtflydende, vandigt og klart, og man nyser hyppigt. Næsen kan også blive tilstoppet. Næse og øjne klør ofte, og øjnene kan blive røde, hævede og løbe i vand.
• Migræne
  Nogle mennesker oplever, at bestemte fødevarer kan være med til at udløse et migræneanfald, men der er ikke dokumentation for, at det skyldes allergi. Noget tyder dog på, at kostens indhold af biogene aminer kan spille ind. Biogene aminer er kendt for at give symptomer hos følsomme personer.
• Andre symptomer
  Også andre symptomer er sat i forbindelse med fødevareallergi, herunder hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, kronisk træthedssyndrom, depression, irriteret tyktarm og ledbetændelse, men videnskabeligt er der ikke påvist nogen sammenhæng.

Hvor mange er overfølsomme?

Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange der er overfølsomme over for mad. Børn har ofte det man kalder "ægte" allergi, hvor man kan måle IgE antistoffer i blodet. De voksne har ofte det man kalder krydsreaktioner, men kan også have IgE-medieret allergi.

Det er især småbørn, som har fødevareallergi. Man regner med, at cirka seks til otte procent af alle børn udvikler fødevareallergi, men mange vokser fra det.

Mælkeallergi er den almindeligste form for fødevareallergi hos børn. Omkring to til tre procent af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Herefter følger allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr som de mest almindelige fødevareallergier.

Mange børn vokser fra fødevareallergien. For eksempel kan 9 ud af 10 småbørn med mælkeallergi godt tåle mælk efter treårsalderen, mens over halvdelen af børn med allergi over for æg vokser fra allergien, inden de fylder fem år. Hvis man derimod bliver overfølsom over for jordnødder eller fisk, varer overfølsomheden oftere resten af livet.

Børn med fødevareallergi har en øget risiko for at udvikle luftvejsallergi. Omkring halvdelen af børnene bliver således allergiske over for eksempelvis pollen, husstøvmider eller kæledyr.

Blandt voksne har cirka en til to procent fødevareallergi. Derudover reagerer omkring fem procent af alle voksne på mad i forbindelse med pollenallergi – de såkaldte krydsreaktioner. For eksempel får mange med birkepollenallergi symptomer, når de spiser bestemte nødder, frugter eller grøntsager. Krydsreaktioner er den mest almindelige form for fødevareallergi hos større børn og voksne.