Mælk

2-3 % af alle børn udvikler overfølsomhed over for mælk og er nødt til at undgå mælk og andre mejeriprodukter fuldstændigt.

Mælkeallergi viser sig typisk allerede, før barnet er et år. 90% af alle børn vokser fra allergien inden treårsalderen, men mælkeallergi kan også ses hos større børn og voksne.

Symptomer på mælkeallergi

Allergi over for mælk kan vise sig som opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Oftest er der symptomer fra mere end et organsystem, men i nogle tilfælde er det eneste symptom et svært og vedvarende børneeksem.

Symptomerne kan komme umiddelbart efter, at man har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere. Symptomerne kan også have andre årsager. Derfor er det vigtigt, at diagnosen stilles af en læge.

Ved mælkeallergi er det vigtigt at der holdes 100% mælkefri diæt, da selv små mængder mælkeprotein vil kunne udløse symptomer.
Enkelte kan efter samråd med lægen forsøge med introduktion af varmebehandlet mælk, når allergien er ved at aftage. Men det skal kun gøres efter aftale.

Ved symptomer er det vigtigt at have en plan for lægen der gør rede for hvilke symptomer der skal reageres på og hvordan.

Mærkning

Mælk er omfattet af reglerne om allergimærkning af fødevarer.

Mælk kan være brugt som ingrediens i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du læser varedeklarationer, hvis du skal undgå mælk. Du er nødt til at læse varedeklarationen hver gang, da producenterne kan ændre i sammensætningen af varen fra gang til gang.

Det skal være tydeligt, hvis ingrediensen kommer fra en af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser. Fx skal der stå ”natriumkaseinat (mælk)” eller ”mælkeprotein” i ingredienslisten, da man ikke kan forvente, at alle ved at natriumkaseinat er protein fra mælk.

Ingen regler uden undtagelser

Der findes allergene ingredienser, som den almindelige veloplyste forbruger må forventes at være bekendt med. Fx vurderer Fødevarestyrelsen, at den almindelige veloplyste forbruger godt ved, at ost, smør og fløde er lavet af mælk.

Fødevarer, som man forventer, at forbrugerne ved kommer fra mælk:

• Smør
• Ost
• Yoghurt
• Ymer
• Ylette
• Fløde

Spørgsmål, vi tit hører

Ofte bliver Astma-Allergi Danmarks Rådgivning spurgt, om der findes mælk i E-numre, mælkesyre, mælkesyresalte, mælkesyrekultur og kakaosmør.

Der er formodentlig ingen tilsætningsstoffer (E-numre), som indeholder mælkeprotein. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, eller hvis mælkeprotein er brugt som bærestof, skal det fremgå af deklarationen på varen.

Du og dit barn må gerne få fødevarer, som indeholder ingredienserne mælkesyre (E 270), mælkesyresalte (E 325, E 326 og E 327), mælkesyrekultur og kakaosmør – forudsat, at produktet i øvrigt ikke indeholder mælkeprotein.

Valg af mad ved allergi over for mælk

Andre slags mælk

Hvis man er allergisk over for komælk, kan man heller ikke tåle gede- eller fåremælk. Ligeledes kan man heller ikke tåle laktosefri mælk, økologisk mælk, upasteuriseret mælk eller uhomogeniseret mælk.

Mælkeerstatning til børn mellem nul og tre år

Ernæringsmæssigt er mælk vores vigtigste kilde til kalk, som er knoglernes byggesten. Desuden er mælk og mælkeprodukter vigtige energikilder i små børns kost. Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn, og selv om dit spædbarn har fået konstateret mælkeallergi, kan du fortsat amme barnet.

I sjældne tilfælde kan børn med mælkeallergi reagere på komælksprotein i modermælken. Det kan da være nødvendigt, at moderen efter aftale med lægen kommer på mælkefri diæt.

Hvis du ikke kan amme eller ikke har mælk nok, skal dit spædbarn i stedet for almindelig modermælkserstatning have højt hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Althéra eller Pepticate). Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate®) kan bruges til de ganske få børn, der heller ikke tåler højt-hydrolyseret modermælkserstatning.

Op til treårsalderen bør børn med mælkeallergi i stedet for mælk fortsat få højt hydrolyseret modermælkserstatning for at dække behovet for energi og kalk.

Hvis du efter etårsalderen vælger at give barnet en kost uden højt-hydrolyseret modermælkserstatning, fx fordi barnet ikke kan lide produktet, kræver det oftest særlig opmærksomhed at sikre, at barnet får energi nok i kosten. I disse tilfælde er det nødvendigt at kontakte lægen eller en klinisk diætist for at få hjælp til en kostplan.

Havredrik kan bruges i madlavningen. Den har et lavere næringsindhold end modermælkserstatninger og indeholder blandt andet kun lidt kalk. Derfor bør den ikke bruges som eneste erstatning for mælk.

Fødevarestyrelsen råder desuden forældre til at undgå risdrik til børn, fordi flere undersøgelser har vist, at risdrik indeholder små mængder arsen/arsenik.

Børn under 1-2 år bør ikke få modermælkserstatning lavet af soja, fordi der er risiko for, at de også udvikler allergi over for soja. Efter toårsalderen er der kun en lille risiko for at få sojaallergi.

Læs mere om ris, soja og havreprodukter på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal det have en multivitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Børn må tidligst få tabletter fra de er halvandet år. Før denne alder er der risiko for, at de får tabletten galt i halsen.

Mælkeerstatning til større børn og voksne

Du kan fortsætte med at bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Du kan også inkludere sojadrik i kosten. Nogle typer sojadrik indeholder lige så meget kalk som komælk.

Hvis man ikke drikker modermælkserstatning eller en anden kalkrig mælkeerstatning, bør man tage et kalktilskud. Op til niårsalderen anbefales 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Børn fra 10 år og voksne anbefales 750 mg.

Smør og margarine

Smør, Kærgården og lignende indeholder mælk. Også mange margariner og minariner indeholder mælk, men der findes flere mælkefri plantemargariner i butikkerne.

Desuden kan du anvende planteolie i madlavningen.

Flødeerstatning

Der findes flere erstatningsprodukter som typisk fås i helsekostforretninger. Herunder fx flødeskum på dåse på basis af soja eller rismælk.

Der findes også kokosfløde produkter, som det er muligt at piske op.

Erlet er en flødeerstatning baseret på palmekerneolie. Den kan piskes til ”flødeskum” eller bruges som basis i hjemmelavet is. Erlet sælges ikke i detailhandlen, men kan eventuelt købes gennem den lokale bager. Har du adgang til INCO eller Dagrofa S-Engros, så er det også muligt at købe det der.

Der kan findes flere konkurrerende produkter, som måske indeholder skummetmælkspulver, så det er vigtigt at kigge/spørge sig for.

Børnemad

Der findes enkelte grødprodukter uden mælk.

Brød

Færdigbagt brød kan indeholde mælk, men der findes flere produkter uden. Desuden er der flere slags knækbrød og kiks uden mælk. I hjemmebagt brød kan mælk erstattes af fx vand tilsat en halv teskefuld olie eller smeltet mælkefri plantemargarine per deciliter vand.

Pålæg

Nogle bagere og slagtere sælger varer uden mælk. Også i supermarkedet kan du finde pålægsvarer, fx leverpostej, uden mælk. Du kan desuden bruge rester fra middagsmaden, fx kylling, kalkun eller hamburgerryg. Frugtpålæg, banan i skiver og lignende kan også være alternativer. Hele kødstykker som skinke kan være tilsat mælkeprotein.

Middagsretter

Færdige middagsretter, fx lasagne, panerede retter og fars, indeholder ofte mælk. Også pølser indeholder tit mælk. Kartoffelmospulver kan indeholde mælk.

Sovs og dressing

Færdiglavede sovse og dressinger kan indeholde mælk. Hjemme kan sovs fx laves af grøntsagsvand eller bouillon. I stedet for fløde og creme fraiche kan du bruge blendede, kogte grøntsager og jævne med majsstivelse. Tilsæt eventuelt lidt olie.

”Mælkesovs” kan laves på modermælkserstatning, risdrik eller havredrik.

Kager, desserter, slik, chokolade, snacks og is

En del kager, kiks og desserter indeholder mælk og fløde eller smør og margarine med mælk i. Når du selv bager, kan du udskifte smør eller almindelig margarine med mælkefri plantemargarine eller olie. Mælk kan erstattes af vand eller frugtjuice.

Chokolade og karameller indeholder oftest mælk. Andre slags slik og snacks skaber sjældent problemer, fordi der findes mange varianter uden mælk. Tørret frugt kan være et godt alternativ.

Sorbet-is kan indeholde mælk, men fås uden.

Diverse

Bouillonterninger kan indeholde mælk. Likør som Baileys indeholder mælk. Kakaodrik indeholder ofte mælk.

Laktose

Mælkeallergi og laktose-malabsorption (laktose-intolerance) er to forskellige overfølsomheder over for de stoffer, der findes i mælk.

Personer med mælkeallergi eller laktose-malabsorption (laktose-intolerans) har det til fælles, at de har overfølsomhed over for nogle stoffer i mælk. Men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er i øvrigt forskellige.

Laktose kan indeholde små mængder mælkeprotein, da det i produktionen kan være svært at adskille laktosen helt fra mælkeprotein. I særlige tilfælde, hvor en strengt overholdt mælkefri diæt ikke er nok til at undgå symptomer, kan det være nødvendigt med yderligere diætrestriktioner i forhold til laktose.