Laktose

Når man ikke kan tåle laktose kaldes det laktose-malabsorption eller laktose-intolerans.

Ved laktose-malabsorption er det mælkesukker (laktose), man har problemer med. Ved laktose-malabsorption har man for lidt af enzymet laktase i tarmen. Enzymet spalter laktosen, så den kan optages fra tyndtarmen. Hvis enzymet kun findes i små mængder eller slet ikke, passerer laktosen fra tyndtarmen videre til tyktarmen, hvor laktosen ikke kan optages, men nedbrydes af bakterier. Det giver mavesmerter og diarré og er ubehageligt, men ikke farligt.

Hvornår opstår laktose-malabsorption?

Laktose-malabsorption kan være medfødt eller komme senere i livet. Den medfødte variant er meget sjælden og ses allerede, mens barnet ammes, da modermælk indeholder laktose. Barnet trives ikke og har sure afføringer.

Laktose-malabsorption opstår oftest i to- til fireårsalderen, men kan komme senere. Den rammer cirka 75 procent af jordens befolkning, som lever udmærket med det, fordi de ikke har tradition for at drikke mælk som voksne. I Danmark har 3-6 % af befolkningen laktose-malabsorption. Det ses især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Laktose-malabsorption kan også opstå ved sygdomme, der påvirker slimhinderne i tarmen, fx ubehandlet cøliaki.

Hvor meget laktose kan man tåle?

Laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra køer, får eller geder. Hvis man har laktose-malabsorption, skal man nedsætte indtaget af mælk og mælkeprodukter til den mængde, som man kan tåle. Mange tåler 1½-2½ dl mælk (7-12 gram laktose) uden at få symptomer.

Risikoen for symptomer mindskes ved at drikke mælken til et måltid. Syrnede mælkeprodukter tåles ofte bedre end mælk, da de har et lavere indhold af laktose.

Ost indeholder meget lidt laktose og kan derfor som regel spises af mennesker med laktose-malabsorption. Myseost har dog et meget højt indhold af laktose.

Eksempler på indhold af laktose:

• 1 glas letmælk (2 dl): 9,4 g. laktose
• 1 glas kærnemælk (2 dl): 7,3 g. laktose
• 2 dl yoghurt: 5,0 g. laktose
• 50 g fetaost: 0,3 g. laktose
• 1 skive skæreost (20 g): spor af laktose

Mælk indgår i mange færdige madvarer, men det er sjældent et problem ved laktose-malabsorption, da mængderne er meget små.

Produkter til laktoseintolerante

Produkt, som kan spalte laktose

Der findes produkter, som tilsættes mælken, så laktosen spaltes.

• Lactrase® er kapsler, som kan købes på apoteket.
• Enzylawin (er tidligere solgt under navnet Enzylac), produceres af Winther Medico og er i øjeblikket i handlen via hjemmesiden: www.winthermedico.com
• LactaNON 4500 FCCU er en tablet fra Vitabalans, som kan købes på udvalgte apoteker og helsekostbutikker.

Laktosefri mejeriprodukter

Der findes i handlen efterhånden rigtig mange laktosefri produkter.

Både mælk, yoghurt, piskefløde, Fraiche 15%, madlavningsfløde, smør, smørbart.

Mærkning

Laktose er sammen med mælk omfattet af reglerne om allergimærkning af fødevarer.

Mælk kan være brugt som ingrediens i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du læser varedeklarationer, hvis du skal undgå mælk og laktose.

Du er nødt til at læse varedeklarationen hver gang, da producenterne kan ændre i sammensætningen af varen fra gang til gang.

Det skal være tydeligt, hvis ingrediensen kommer fra en af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser. Fx skal der stå ”natriumkaseinat (mælk)” eller ”mælkeprotein” i ingredienslisten, da man ikke kan forvente, at alle ved at natriumkaseinat er protein fra mælk.

Ingen regler uden undtagelser

Der findes allergene ingredienser, som den almindelige veloplyste forbruger må forventes at være bekendt med. Fx vurderer Fødevarestyrelsen, at den almindelige veloplyste forbruger godt ved, at ost, smør og fløde er lavet af mælk.

Fødevarer, som man forventer, at forbrugerne ved kommer fra mælk:

• Smør
• Ost
• Yoghurt
• Ymer
• Ylette
• Fløde

Mælkeallergi

Mælkeallergi og laktose-malabsorption (laktose-intolerance) er to forskellige overfølsomheder over for de stoffer, der findes i mælk.

Personer med mælkeallergi eller laktose-malabsorption (laktose-intolerans) har det til fælles, at de har overfølsomhed over for nogle stoffer i mælk. Men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er i øvrigt forskellige.

Laktose kan indeholde små mængder mælkeprotein, da det i produktionen kan være svært at adskille laktosen helt fra mælkeprotein. I særlige tilfælde, hvor en strengt overholdt mælkefri diæt ikke er nok til at undgå symptomer, kan det være nødvendigt med yderligere diætrestriktioner i forhold til laktose.

Har man udelukkende laktose-malabsorption (laktose-intolerans), så tåler man mælkeprotein.