Overvejer du alternativ behandling?
Der findes mange tilbud om alternativ behandling, hvis du er berørt af overfølsomhedssygdomme. Mange benytter sig af dem, og nogle med stor glæde – andre uden resultat.
Grafik: Shutterstock
Det kan være svært at finde hoved og hale i udvalget af alternative behandlinger – og ikke mindst i de mange behandlere og deres garantier for et bedre og raskere liv. Sundhedstilbud uden for det etablerede sundhedsvæsen kaldes generelt for alternativ behandling eller komplementær behandling.
Inden for den etablerede videnskab findes der ikke dokumentation for, at alternativ behandling virker på overfølsomhedssygdomme. Og det er samtidig svært at bruge en videnskabelig målestok for, hvornår noget virker eller ikke virker i den alternative verden. Derfor er det ofte svært at komme med en entydig konklusion på om alternative behandlinger har en reel effekt.
Meget alternativ behandling er baseret på oplevelser og erfaringer. Måske har du både hørt om nogle, der har fået det bedre efter alternativ behandling, og om nogle, som ikke oplevede nogen effekt.
Der bliver forsket meget i at finde dokumentation for virkningerne af alternativ behandling, og vi følger naturligvis med i forskningen og udviklingen, men vi har ikke mulighed for at vurdere og anbefale konkrete alternative behandlinger.
I stedet kan vi hjælpe dig med råd og vejledning, der sikrer, at du får mest muligt ud af det valg, du mener, vil hjælpe dig i din hverdag.
Gode råd til dig, der overvejer alternativ behandling
Vær opmærksom, og tal med din læge
Alternativ behandling kan ikke erstatte din lægeordinerede medicin. Astma-Allergi Danmarks rådgivning anbefaler at se den alternative behandling som et supplement. Nogle former for naturmedicin kan også påvirke og modarbejde traditionel medicin. Tal derfor altid den alternative behandling igennem med din læge.
For at læse hele artiklen skal du være medlem.
Opret dig nu, og få adgang til alt indhold samt alle øvrige medlemsfordele.
Er du allerede medlem?
Log ind her