Aktiviteter Kurser

Kunsten at leve med høfeber

Lær at mestre din hverdag med høfeber, når Astma-Allergi Danmark og Jesper Elberling, professor i hud- og allergisygdomme, byder på en anderledes og inspirerende foredragsoplevelse på Aros i Aarhus onsdag d. 26. marts 2025.

Tilmeld dig her

Pollensæsonen er lang, og den bliver desværre kun længere og mere intens i fremtiden. Hvis du er en af de mange danskere, der hvert år døjer med løbende øjne, nys, ubærlig træthed eller andre af de mange høfebersymptomer, så er der hjælp at hente.

Til foredraget ’Kunsten at leve med høfeber’ kan du lære at mestre dagligdagen med høfeber og samtidig hente inspiration i både sundhedsvidenskaben og kunsten.

Du kan blandt andet blive klogere på:

  • Hvad er høfeber
  • Symptomer
  • Udredning og diagnose
  • Behandlingsstrategier
  • Sammenhængen mellem høfeber og astma
  • Hvordan bliver du velbehandlet?
  • Hverdagen med høfeber

Til arrangementet kan du også blive instrueret i, hvordan du skal bruge øjendråber og næsespray, så du får det bedste udbytte af behandlingen og sikrer, at du er velbehandlet i pollensæsonen.

Kursusrækken 'Kunsten at leve med' er muliggjort med donation fra Sygeforsikringen ”danmark”.

 

Det får du også

Arrangementet er gratis, og med tilmeldingen får du fri adgang til museet i hele åbningstiden den pågældende dag.

Undervejs i arrangementet vil der blive serveret en sandwich samt tilhørende drikkevarer. Du får også Astma-Allergi Danmarks kunstplakat tegnet af kunstneren Line Høj Høstrup med hjem.

Kurset er for alle uanset om du selv har høfeber eller er forældre til børn med høfeber. Har du et større barn med høfeber, som er interesseret i emnet, er de også meget velkomne til at deltage.

Vi gør opmærksom på vores udeblivelsesgebyr.

Tilmeld dig her:

Aarhus 26/03 (kl. 17.30-20.00)

 

Mød høfeberekspert Jesper Elberling

Jesper Elberling er klinisk lektor, overlæge og ph.d. på Afdeling for Allergi, Hud‐ og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Jesper Elberling er specialist i allergi, både når det kommer til husstøvmider, dyr og ikke mindst pollen.

Udover arbejdet som allergilæge arbejder han som hudlæge og forsker i kløe.

Jesper ElberlingFå en kunstplakat tegnet af Line Høj Høstrup

Balance kan være svært at finde i en hverdag med overfølsomhedssygdomme. Særligt hvis du har mere end en. Med den rette hjælp og behandling, kan du dog lære at mestre din sygdom – dét er årets plakat et billede på.

Motivet er skabt ud fra nøgleordene ’balance’, ’kunst’ og ’selvhjælp’ og kunstneren bag er Line Høj Høstrup, en farveglad tegnetosse med en brændende passion for storytelling.

Hun er uddannet som grafisk fortæller fra The Animation Workshop, har vundet adskillige priser for sine tegneserier og arbejder med alt fra plakatdesign til animation i sin århusianske virksomhed Papertwin Illustration.

 

Skal du med?

Aarhus 26. marts 

RådgivningenMød Astma-Allergi Danmarks Rådgivning

Til ’Kunsten at leve med høfeber’ kan du møde Astma-Allergi Danmarks rådgivere. I Rådgivningen sidder erfarne fagfolk med fingeren på pulsen klar til at vejlede og give dig et skub i den rigtige retning.

Rådgivningen er altid klar med gode råd til din hverdag, om det gælder fødevareallergi dit indeklima, valg af allergivenlige produkter eller forebyggelse af symptomer på job, i skolen eller i fritiden.

Har du brug for sparring eller for at blive klædt på til snakken med din læge, familie, venner eller kolleger, kan vi også hjælpe dig på 43 43 42 99.

ARoSAarhus 26/03 – ARoS

Kurset afholdes onsdag den 26. marts kl. 17.30-20.00 på ARoS (Aros Allé 2, 8000 Aarhus)

ARoS præsenterer med sine fem gallerier og en hel etage dedikeret til installationskunst hvert år markante nationale og internationale kunstnere. Som deltager på kurset får du en endagsbillet til museet som er gyldig på dagen.

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig her

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Astma-Allergi Danmark