5 mærkesager, vi kæmper for
En central del af Astma-Allergi Danmarks arbejde er at lytte til de udfordringer, I medlemmer har i hverdagen. Den viden, det giver, bruger foreningen blandt andet til at arbejde for, at landets politikere tilgodeser jeres interesser.
Publiceret 19/04 2022
Ca. 6 min. læsning
Del artikel
Foto: Shutterstock
I 2022 vil Astma-Allergi Danmark koncentrere det politiske arbejde om fem områder, som foreningen oplever, er særdeles vigtige for medlemmerne.
Lad os se nærmere på disse mærkesager her.
1. Allergivenlig byplanlægning
Op mod en million danskere har pollenallergi. En stor del af os bliver altså påvirket helbredsmæssigt af den beplantning, der er i det offentlige rum. Og det bør man tage højde for i fremtidens byplanlægning. Men på trods af, at græsallergi er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, har mange kommuner valgt at lade græs vokse frit i de grønne områder, selvom det både generer mange borgere og stjæler pladsen fra planter, der kan øge biodiversiteten.
Træer som hassel, el, elm, birk og platan i bynære omgivelser giver ligeledes ofte problemer for mennesker med pollenallergi. Men ved at reducere bestemte planter, buske og træer og prioritere andre former for beplantning kan vi sikre, at alle borgere får lige muligheder for at kunne nyde godt af byens grønne arealer.
Astma-Allergi Danmark arbejder for:
Kommunale retningslinjer
Kommunerne bør udarbejde retningslinjer for udvikling og vedligehold af rekreative områder i byerne. Astma-Allergi Danmark har dialog med flere kommuner om dette.
Uddannelse af boligforeninger
Boligforeninger skal have indsigt i og redskaber til at arbejde med allergivenlig beplantning. Derfor har Astma-Allergi Danmark indgået samarbejde med KAB – landets største boligforening.
Byplanlægning i folkesundhedsloven
En folkesundhedslov er på vej i 2022, og Astma-Allergi Danmark anbefaler, at byplanlægning med fokus på allergivenlig beplantning indgår som en del af den strukturelle forebyggelse af sygdom.
2. Ingen allergifremkaldende kemi
Den nyeste forskning viser, at mindst 20 procent af den danske befolkning har kontaktallergi over for et eller flere kemiske stoffer. Og det er noget, som påvirker både arbejdsliv, socialt liv og den generelle livskvalitet. Kontakteksem, der både kan komme af irritation og allergi, er den hyppigst anerkendte erhvervssygdom og dermed også en enorm udgift for samfundet.
Astma-Allergi Danmark arbejder for et øget politisk fokus på området, så vi kan få styrket forskningen og forbrugeroplysningen og sikre mere regulering i lovgivningen. Det var et skridt i den rigtige retning, da Astma-Allergi Danmark i begyndelsen af året var med til at få skrevet kontaktallergi ind i Folketingets kemiaftale for 2022-2025. Foreningen vil fortsætte samarbejdet med politikere og organisationer for at sikre, at fokus på kontaktallergi bliver fastholdt.
Astma-Allergi Danmark arbejder for:
Flere forskningsmidler
Danmark har internationalt anerkendte forskere på allergiområdet, blandt andet hos Videncenter for Allergi. Skal vi opretholde den høje standard, har forskerne brug for midler til fortsat at kunne opnå vigtig viden.
Oplysning om risiko
Mange danskere mangler basal viden om risikoen for at udvikle allergi ved brug af kosmetik og plejeprodukter. Derfor bør der gøres et større stykke oplysningsarbejde, for eksempel på erhvervsskolerne i fag med høj allergirisiko.
Tilpasset lovgivning
For at sikre forbrugerne skal lovgivningen tilpasses, så det bliver muligt at få flere godkendte konserveringsmidler, deklarere parfume i kosmetiske produkter uanset funktion af parfumestoffet samt sikre fuld og ensartet deklaration af kemiske stoffer i medicin og medicinske hjælpemidler.
Allergivenlige indkøb
Vi skal have øget fokus på en allergivenlig indkøbspolitik og opfordringer til at bruge allergivenlige produkter til rengøring og hudpleje i skoler, ældrepleje og på offentlige arbejdspladser, således at vi bedre kan forebygge kontakt- og parfumeallergi.
3. Øget kapacitet i sundhedsvæsenet
I 2017 udgav Sundhedsstyrelsen en statusrapport på allergiområdet, som slog fast, at der mangler fokus på allergi i sundhedsvæsenet. Der er ganske enkelt for få specialister til at udrede allergi. Konklusionen står i skærende kontrast til antallet af mennesker, der allerede har eller i fremtiden vil få en eller flere allergiske sygdomme. Der er et stødt stigende antal af henvendelser fra mennesker med allergi på landets sygehuse og tre allergicentre. Kapaciteten i sundhedsvæsenet skal derfor øges betydeligt, mener Astma-Allergi Danmark.
Astma-Allergi Danmark arbejder for:
Styrkede uddannelser
Et øget fokus på efteruddannelse og fagområdeuddannelsen i allergologi skal sikre, at lægerne får de nødvendige kompetencer til både at forebygge, opspore og behandle et bredt spektrum af allergisygdomme. Det samme skal gælde læger i almen praksis.
Fokus på speciallæger
Regionerne skal ind i kampen for at sikre et tilstrækkeligt antal stillinger til speciallæger, der er specialiseret i allergi.
Etablering af allergicentre i alle regioner
Tværfaglige allergicentre i Danmark skal være med til at udligne de store geografiske forskelle i behandlingsmuligheder, føre til mere effektive patientforløb samt fremme forskning og udvikling på området.
4. Tag hensyn til kæledyrsallergikere
Flere end 880.000 danske familier holder et eller flere kæledyr – primært hunde og katte. Kæledyr på arbejdspladser er et voksende problem. Ligesom der er stigende udfordringer med kæledyrshold på plejecentre og børneinstitutioner.
14 procent af voksne danskere har allergi over for dyr, og Astma-Allergi Danmark bliver ofte kontaktet af medlemmer med dyreallergi, som oplever, at dyr i det offentlige rum indskrænker deres personlige bevægelsesfrihed eller deres jobmuligheder, for eksempel hvis arbejdspladsen har en kontorhund. Det kalder på strukturelle tiltag og lokale reguleringer, der tilgodeser borgere fremfor dyr. Det skal være muligt for personer med allergi at færdes i det offentlige rum, gå på arbejde, i skole og bo på plejecenter uden risiko for at få symptomer.
Astma-Allergi Danmark arbejder for:
Dyrefri arbejdspladser
Det bør ikke være tilladt at medbringe dyr på arbejdspladsen, medmindre dyret har en funktion for arbejdet.
Dyrefri restauranter
Hunde, der ikke har en funktion ved et restaurantbesøg, bør være forbudt. I dag er det op til den enkelte restaurant, om de tillader dyr. Der er ingen lovgivning på området og ingen retningslinjer fra Horesta, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turistbranchen.
Dyrefri institutioner
Plejehjem og institutioner bør som udgangspunkt være fri for dyr. Ønsker man at bo med dyr, skal dette være et aktivt tilvalg. Der bør være tilbud om både dyrefri plejehjem og plejehjem, hvor der er mulighed for at bo med dyr.
Vil du vide mere om hverdagen med dyreallergi? Lyt til Luftrummets afsnit om kæledyrsallergi her.
5. Partikelfri luft i byerne
Luftforureningens negative effekt på danskernes ve og vel koster hvert år samfundet i omegnen af 79 milliarder kroner. Særligt i byerne står det skidt til. Faktisk er luftforureningen i Danmarks større byer fire-fem gange højere end de grænseværdier, som er sat af Verdenssundhedsorganisationen
WHO. Forskning peger på, at udledningen af såkaldte fine partikler fra biler og brændeovne er den helt store synder. Men heldigvis er der meget, som kan gøres for at mindske netop den type forurening. Det ønsker Astma-Allergi Danmark at gøre landets politikere opmærksomme på.
Hvert år medfører luftforurening 4.200 for tidlige dødsfald i Danmark, ligesom luftforurening kan forårsage og forværre astma hos børn og voksne
Astma-Allergi Danmark arbejder for:
Mere viden og information
Forskningen bør styrkes på området, og myndighederne bør øge danskernes viden om, hvordan vi med enkle tiltag kan mindske luftforureningen.
Tilskud til skrotning
Til trods for en succesfuld skrotningsordning, hvor brændeovnsejere tidligere modtog tilskud for at skrotte gamle brændeovne, er der ikke blevet tilført flere midler til ordningen. Miljøministeriet bør sikre, at borgerne bruger tilskuddet til at anskaffe sig partikelfri opvarmning.
Kommunal udfasning af brændeovne
Kommunerne kan fra 2024 forbyde private brændeovne, der er produceret før 2008. Men selv de mest miljøvenlige brændeovne udleder store mængder partikelforurening. Derfor bør forbuddet omfatte alle brændeovne i tætbebyggede områder.
Sundhedszoner
Flere af landets større byer indfører nu nulemmissionszoner, hvor der som udgangspunkt ikke må køre biler med forbrændingsmotorer (benzin og diesel). Samme model kan med fordel tages i brug i forhold til at forbyde partikeludledningen fra brændeovne i tætbebyggede områder.
Bred, politisk taskforce
Forurening af luft behandles traditionelt som et miljøproblem. Det gør, at man overser de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen. Man bør etablere en tværministeriel taskforce, som skal sikre forskning og måling af udviklingen på området.
