Nyheder

Seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

17/06/2024

Græspollen slår rekord

I weekenden målte Astma-Allergi Danmark det højeste niveau af græspollen nogensinde. Tallene underbygger en kedelig tendens, hvor pollensæsonerne bliver længere og mere intense. Det er skidt nyt for landets 1 million pollenallergikere.

03/06/2024

Hvor skal de gå hen?

Mange patienter i en af landets største patientgrupper har givet op. 1,5 millioner danskere har astma og allergi, men kæmper med lange ventetider og for få specialister, og flere oplever, at egen læge mangler kompetencer til udredning og behandling. I Region Nordjylland og Region Sjælland er problemet så stort, at mange ikke mener, at de kan få hjælp i sundhedssystemet. Det er derfor afgørende, at den længe ventede allergologiske fagområdeuddannelse bliver lanceret.

28/05/2024

Astma-Allergi Danmark er med i bred forebyggende alliance

Ny alliance med 25 sundhedsorganisationer kommer med anbefalinger, der skal forebygge en lang række sygdomme i fremtiden. Astma-Allergi Danmark har lavet ambitiøse målsætninger for luftforurening, allergivenlig beplantning, sundere hudplejeprodukter og antallet af allergispecialister i hele landet.

16/05/2024

Nyt dansk studie: Forskere har fundet en brik, der forhåbentlig kan bidrage til at forebygge astma i fremtiden

Forskere fra Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital har fundet ud af, at sammensætningen af de vira, der lever i tarmen, har betydning for et barns risiko for at udvikle astma. Forhåbentlig kan den viden være med til at forebygge astma i fremtiden.

15/05/2024

Beskyt dit barn mod skønhedstrends på TikTok

Mange børn og unge har et stort forbrug af hudplejeprodukter. Det har der været adskillige historier om i den seneste tid. Desværre øger et stort forbrug af produkter risikoen for at udvikle hudallergi.