Hold haven hvepsefri – 5 gode råd
Man skulle ikke tro det, men et af Danmarks farligste dyr er mindre end to centimeter langt og vejer under ét gram: Hvepsen. Få vores 5 gode råd til at holde haven fri for hvepse.
Foto: Shutterstock
I Danmark er hvepsestik skyld i et til to dødsfald hvert år på grund af de voldsomme allergiske reaktioner, som et hvepsestik kan forårsage. Heldigvis er der under én procent risiko for at få en livstruende allergisk reaktion, hvis man ikke allerede har en kendt hvepseallergi.
Læs mere om allergi over for hvepse
Herunder får du 5 gode råd til at undgå hvepse i haven i højsæsonen, som er netop nu.
Hold haven hvepsefri
1. Undlad at bruge parfume, da visse parfumer tiltrækker bier og hvepse
2. Undgå stearinlys udenfor, da kulilten fra lyset gør hvepsene mere aggressive
3. Har du en have med frugttræer, bør du huske at fjerne nedfalden frugt. Hver opmærksom på, om der allerede gemmer sig hvepse i de nedfaldne frugter, når du går i gang med arbejdet – benyt gerne handsker eller andre redskaber.
4. Afled hvepsene med en sukkerskål langt væk fra dit opholdssted
5. Spis desserten og andre søde sager indenfor
Har du allergi over for hveps, bør du altid have din adrenalin-pen på dig. Husk altid at kontakte læge, når du har brugt din adrenalinpen.