Nyheder

Luftforurening får Morten til at frygte for sine børns helbred

Forurenet luft koster årligt samfundet milliarder og plager hver dag personer med astma og andre lungesygdomme. Astma-Allergi Danmark kæmper for retten til ren luft for alle.

Publiceret 07/03 2023

Ca. 1 min. læsning

Del artikel

Luftforurening gør hver dag livet svært for personer med lungesygdomme og følsomme luftveje. En af de personer er Morten Ulrich, der har astma. Se i videoen herunder, hvordan luftforurening gør livet svært for ham og hans familie. 

Morten er blot én af de mange danskere, hvis dagligdag bliver hårdt ramt af luftforurening. Forskning viser, at luftforurening både kan føre til, samt forværre, astma, lungekræft og en stribe andre sygdomme. Værre endnu er luftforurening også medvirkende til, at op mod 4.200 danskere årligt lider en tidlig død.

Desuden blev helbredsomkostningerne forbundet med luftforureningen i Danmark i 2023 beregnet til årligt at være på svimlende 95 milliarder.

Tag del i kampen for renere luft

Vi kæmper i Astma-Allergi Danmark sammen med folk som Morten og med andre patientorganisationer, miljøorganisationer og fagfolk for at få vores politikere til at forpligte sig til at sørge for renere luft. For ingen bør blive syge af at trække vejret, og derfor skal alle have ret til ren luft.

Hold øje med vores hjemmeside og sociale medier, hvor vi løbende vil informere om kampen for renere luft, og hvordan du selv kan være med til at gøre en forskel.

Læs om luftforureningen i Danmark og Astma-Allergi Danmarks løsningsforslag

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Astma-Allergi Danmark