Mange års kamp for flere allergispecialister bærer frugt

Mens antallet af mennesker med allergi vokser, er Danmarks allergispecialister fortsat en lidt truet art. For snart 20 år siden blev specialet allergologi nedlagt. Men mange års indsats for at sikre flere allergispecialister gennem en fagområdeuddannelse kan snart vise sig at føre til forbedringer, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen.

Publiceret 12/10 2023

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Flemming Gernyx}

Af Katrina Gillies Rasmussen

Beslutningen om, at allergologi som speciale skulle nedlægges i 2004, var ikke særlig velbegrundet, og det har vist sig at være en virkelig dårlig beslutning, fordi der gennem flere år ikke kom den lovede erstatning for specialet, som var en opgradering af specialistuddannelsen, siger Anne Holm Hansen, mens hun tænksomt kigger ud af vinduet på sit kontor i Trekroner.

Anne Holm Hansen er direktør for Astma-Allergi Danmark og har i årevis arbejdet for at rette op på problemerne med det alt for lille antal specialister, der kan udrede og behandle landets 1,5 millioner danskere med allergisygdomme.

– Foreningen var rystet, da man fra politisk hold tog den drastiske beslutning at nedlægge specialet som led i en større spareøvelse. Det gav ganske enkelt ikke mening at nedprioritere en folkesygdom, mens patientgruppen voksede markant, siger hun.

Frustrerende

Foreningen gjorde derfor massivt opmærksom på, at det ville føre til dårligere og geografisk ulige behandlingsvilkår for patienterne, og politikerne lovede derfor, at man ville sikre bedre uddannelse af praktiserende læger, og at man samtidig ville gøre det attraktivt for lungemedicinere, hudspeciallæger og børnelæger at tage en fagområdeuddannelse. Men det skete ikke i tilstrækkelig grad, til trods for at et enigt folketing tidligere besluttede, at det var vigtigt at prioritere allergi.

Anne bladrer gennem en lang række artikler fra samtlige danske dagblade, hvori foreningen gennem årene har udtalt sig om manglende specialistkapacitet, og fortæller:

– Vi arbejdede intenst på at finde en løsning på problemet. Det krævede store mængder knofedt, utallige møder med sundhedsfaglige netværk og medicinske selskaber, politikere, regioner og styrelser, før vi fik hul igennem til daværende og nuværende sundhedsminister Sophie Løhde. Hun sagde, at hun ville løse problemet med den manglende kapacitet i sundhedsvæsenet på allergiområdet og bad Sundhedsstyrelsen om at udarbejde en status for allergiområdet. Det var en stor sejr, da rapporten med fem anbefalinger udkom i 2017, og helt i snor med de anbefalinger, foreningen havde foreslået. Vi forestillede os, at nu var vejen banet for et første skridt, som var fagområdeuddannelsen i allergi og etablering af allergicentre i hele landet. Fagområdeuddannelse blev en realitet takket være aktive og engagerede læger, der udarbejdede en grundig uddannelse.

Anne sukker og blive derefter skarp i blikket.

– Men der foreligger endnu ikke en forpligtelse for regionerne til at sikre flere læger med de nødvendige kompetencer gennem fagområdeuddannelsen. Mange patienter venter på udredning og behandling i hele landet. Mange steder venter de i urimelig lang tid. Det er et kæmpeproblem for mange af vores medlemmer. Det ved vi fra samtaler i vores rådgivning, medlemsundersøgelser og vores tænketank. Det er derfor fuldkommen afgørende, at rammerne for uddannelsen kommer på plads så hurtigt som muligt.

Se Astma-Allergi Danmarks mærkesager

Lys for enden af tunnelen

Astma-Allergi Danmark har gennem de sidste par år intensiveret arbejdet for at få myndighederne til at få uddannelsesrammerne på plads.

– Vi har henvendt os til taskforcegruppen, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner for igen at få sat strøm til arbejdsprocessen. Den skal simpelthen ud af syltekrukkens bureaukratiske tåger, så vi kan sikre, at alle kan få den behandling, de fortjener, uanset hvor de bor.

Foreningen har nu erfaret, at taskforcen har færdiggjort arbejdet og afleveret det til regionerne. Det er blevet et godt og gennemarbejdet dokument, der indeholder mange af Sundhedsstyrelsens og Astma-Allergi Danmarks ønsker. Vi følger op – det første møde blev aflyst – men på det næste møde bliver det forhåbentlig behandlet.

– Det er utrolig glædeligt, at vi nu kommer videre. Og det må gerne ske med en hastighed, der kompenserer for den tabte tid. Når vi får flere specialister, kan vi også få etableret de sidste allergicentre, der så kan uddanne endnu flere specialister. Vi kommer dog – af åbenlyse årsager – til at følge processen meget nøje, siger Anne og blinker med øjet.

– Den kommende sundhedsreform tilbyder flere muligheder for at sikre bedre behandling på nærhospitaler i hele landet, så det kommer vi til at bruge en del krudt på i fremtiden.

Hver fjerde dansker har en eller flere overfølsomhedssygdomme som astma, allergi, høfeber og eksem. Dertil kommer et stort mørketal, fordi det halter med opsporing og udredning af overfølsomhedssygdomme. At leve med en overfølsomhedssygdom kan være invaliderende i dagligdagen og i arbejdslivet. Det er også dyrt for samfundet, der hvert år må betale 15,5 milliarder kroner i sundhedsomkostninger.