Stort studie skal være med til at mindske bekymringen hos fødevareallergikere
Inden for forskning i fødevareallergi er der kommet langt større fokus på at øge livskvaliteten for personer med fødevareallergi. Forskerne bag et nyt, stort studie på Allergicentret under Odense Universitetshospital (OUH) håber at kunne være med til at mindske bekymringen hos personer med fødevareallergi, når de tjekker efter allergener på varedeklarationerne i køledisken.
Foto: Heidi Lundsgaard
Der er fart på forskningen inden for fødevareallergi i øjeblikket. Men når det kommer til en behandling af fødevareallergi, må vi dog væbne os med tålmodighed lidt endnu. Behandling med allergen immunterapi, enten som injektionsbehandling eller som en tablet under tungen, som du kan få, hvis du er allergisk over for græspollen eller insektstik, er nemlig ikke klar endnu på det danske marked. Men måske kommer det snart. Et enkelt præparat til behandling af peanutallergi er netop godkendt af både det amerikanske og det europæiske lægemiddelagentur.
Ved siden af den igangværende forskning i ny behandling er der dog også kommet et markant større forskningsfokus på øget livskvalitet. Sådan lyder det fra professor og overlæge Charlotte Gotthard Mørtz fra Allergicentret under OUH, som har beskæftiget sig med fødevareallergi og anafylaksi i mere end 15 år. På Allergicentret i Odense er de både i gang med lovende studier i biologiske lægemidler til behandling af fødevareallergi, og altså også med at kigge på livskvalitet.
Og her springer særligt ét projekt i øjnene, der er interessant både i omfang og mulig betydning for personer med fødevareallergi her til lands og ude i verden.
For at læse denne artikel skal du være medlem af foreningen.
Opret dig nu, og få adgang til alt indhold samt alle øvrige medlemsfordele.
Er du allerede medlem?
Log ind her