Sundhedsreformen kan blive en håndsrækning til alle med overfølsomhedssygdomme

Hvad kan landets 1,5 millioner danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme bruge den nye sundhedsreform til? Svaret er: Rigtig meget – hvis den bliver rullet klogt ud i nærområderne, og lægernes uddannelse langt om længe bliver løftet. Astma-Allergi Danmark kommer her med fire håndgribelige anbefalinger.

Publiceret 05/09 2022

Ca. 5 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Shutterstock}

Regeringens sundhedsreform mø­der kraftig kritik fra både læger og eksperter. Den bygger mere på tomme ord end handling, mener de. Og den overordnede idé om at skabe et mere nært sundhedsvæsen har man i mange år forsøgt at realisere uden held. Ifølge kritikerne er det med andre ord gammel vin på nye flasker.

Men i Astma-Allergi Danmark forhol­der vi os anderledes positivt til tanken om at etablere 'Det nære sundhedsvæ­sen' i hele Danmark med lokale nærho­spitaler, regionale sundhedsklynger, ud­dannelsesløft og kommunale kvalitets­krav. Det er nemlig en oplagt mulighed for at genvinde fodfæste inden for den skrantende prioritering af behandling af landets stigende antal patienter med overfølsomhedssygdomme.

Sagen er nemlig den, at allergi og ast­ma er blevet groft nedprioriteret gennem alt for mange år. I 2004 nedlagde man speciallægeuddannelsen i allergologi. Si­den er det dog blevet muligt for special­læger at tage en efteruddannelse inden for allergi som såkaldt fagområdespecia­list. Det er en fin uddannelse – men der bliver ikke uddannet nok, og regionernes forpligtigelse til at uddanne er endnu ik­ke på plads.

Det betyder, at vi gradvist får færre speciallæger i allergologi. I dag er der kun omkring 30 tilbage, og i 2030 er der med stor sandsynlighed ingen speciallæ­ger tilbage. Der bliver kun uddannet 0,8 allergispecialister om året i gennemsnit. Denne udvikling harmonerer ikke med den store patientgruppe, som kun bliver større.

I skrivende stund lider hver fjerde dansker af en eller flere overfølsomheds­sygdomme som høfeber, astma og eksem. Dertil kommer et stort mørketal, fordi det halter med opsporing og udredning af overfølsomhedssygdomme. At leve med en overfølsomhedssygdom nedsætter livskvaliteten og kan være invaliderende i dagligdagen og i arbejdslivet. Det er og­så dyrt for samfundet, der hvert år må betale 15,5 milliarder kroner i sundheds­omkostninger.

De primære udfordringer er, at mange patienter ikke får stillet den rette diagno­se og dermed ikke får den nødvendige behandling. Mange får nemlig ikke fore­taget de nødvendige lungefunktionsmå­linger, allergi-tests eller bliver sendt til speciallæge. På den lange bane bliver det mere omkostningstungt – både for den enkelte og for samfundet.

Hovedformålet med regeringens sund­hedsreform er at skabe 'Det nære sund­hedsvæsen' med behandling i nærområ­der, flere læger, styrkede kompetencer og kvalitetskrav til ensartet behandling i hele landet. Det danske sundhedsvæsen skal ganske enkelt tættere på patienter­ne. Det skal blandt andet ske gennem etablering af 20-25 nærhospitaler, der kan håndtere en række behandlinger samt sikre forebyggelse, sundhedsfrem­me og ikke mindst tidlig opsporing af sygdomme.

Hos Astma-Allergi Danmark tror vi på, at 'Det nære sundhedsvæsen' kan være en kærkommen håndsrækning til opspo­ring, udredning og behandling af over­følsomhedssygdomme. Men det kræver, at astma og allergi prioriteres i indretnin­gen af sundhedsvæsnet fra start.

Vi har derfor udarbejdet 4 anbefalinger til reformen:

1. Nærhospitaler med allergikompetencer skal sikre lige behandling i hele Danmark

GENNEM DE SIDSTE ÅR har der været længere perioder, hvor ventetiden for en udredning i Vestjylland har været hele 50 uger. På Sydfyn har den været nede på én uge. Den geografiske skævhed i be­handlingen er et alvorligt problem, som vi er nødt til at håndtere. Det kan nærhospitalerne bidrage til, hvis de vel at mærke får de nødvendige kompetencer til udredning, behandling og forebyggelse.

Nærhospitalerne skal rent fysisk sup­pleres af allergiklinikkerne i regionerne ved de mere komplicerede patientforløb. I dag eksisterer der tre centre for allergi i Region Syddanmark, Midtjylland og Ho­vedstaden. Men de dækker ikke Region Nordjylland og Sjælland. Det er derfor oplagt, at vi – som led i udbredelsen af 'Det nære sundhedsvæsen' – får etable­ret de sidste to klinikker, som Sundheds­styrelsen også anbefalede tilbage i 2017.

2. Løft af uddannelse, videreuddannelse og forskning

SOM LED I REFORMAFTALEN skal sund­hedsvæsenet uddanne 43 procent flere læger inden 2035. Det er glædeligt, men det er samtidig afgørende, at man styrker den lægelige grunduddannelse og videre­uddannelse inden for allergi. Vi er nødt til at have læger med de nødvendige fag­lige kompetencer tæt på patienterne i al­men praksis, på nærhospitalerne og i al­lergiklinikkerne, hvis vi oprigtigt ønsker en nær indsats.

Det største og mest magtpåliggende behov er imidlertid at tiltrække flere læ­ger til fagområdeuddannelserne i allergo­logi. Det er den hurtigste og letteste vej til et løft af behandlingen, når der ikke længere findes et lægefagligt speciale i allergologi.

I 2017 nedsatte Danske Regionernes sundhedsdirektører en tværregional Al­lergi Taskforce, der skulle optimere ud­dannelse og sikre det økonomiske funda­ment. Arbejdet er dog gået i stå, og det er ikke muligt at få en status på indsatsen. Lad os derfor genaktivere taskforcen så hurtigt som overhovedet muligt på en måde, så patienterne kan mærke en styr­ket indsats netop her.

Manglende uddannelse og nedlæggel­sen af specialet begrænser også forsknin­gen og dermed de fremtidige behand­lingsmuligheder. Det er blevet svært at søge offentlige midler og midler fra pri­vate fonde til forskning. Ved at uddanne flere specialister til allergiklinikkerne kan vi samtidig øge forskningen i bedre forebyggelse og behandling.

3. Ja tak til behandlingsstandarder

MED SUNDHEDSREFORMEN ønsker re­geringen at implementere kvalitetskrav, der sikrer, at borgere får mere ensartede sundhedstilbud i hele landet. Det, synes vi, er en glimrende idé. Det kan nemlig sikre, at vi får faste og forpligtende ram­mer for opsporing og behandling af vores medlemmer. Det har de ganske enkelt krav på.

4. Sundhedsklynger med fokus på overfølsomhedssygdomme

SOM LED I REFORMEN VIL REGERINGEN etablere såkaldte ‘sundhedsklynger’ om­kring hvert af landets 21 akuthospitaler. De skal understøtte samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet og skabe sammen­hæng for patienter med kroniske syg­domme. Derfor skal de naturligvis også have fokus på allergi- og overfølsom­edssygdomme.

Lad os komme i gang

De ovenstående anbefalinger lyder må­ske som en større opgave, men her skal vi huske, at det bliver endnu mere omfat­tende og dyrt, hvis vi ikke gør det. Fak­tum er, at vi på nuværende tidspunkt har en uholdbar situation for flere end 1,5 millioner borgere, og at udrulningen af en nær sundhedsreform, med fokus på allergi, kan være nøglen til problemet. I virkeligheden er det blot et spørgsmål om at realisere flere af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens status på allergiom­rådet fra 2017. Med andre ord: Vi kender både roden til problemet og kuren.

Vi hilser derfor den nye sundhedsre­form velkommen og glæder os til at træk­ke i arbejdstøjet.