Manual for brug af web-knap
Denne vejledning er til brug for virksomheder, der har valgt at støtte foreningens arbejde og indbetalt til et støttemedlemsskab. Manualen beskriver, hvordan Astma-Allergi Danmarks støtte-webknap må anvendes.
Retten til at anvende støtte-webknappen opnås ved at indgå aftale med Astma-Allergi Danmark om et støttemedlemskab.
Støtte-webknappen må ikke på nogen måde ændres eller manipuleres. Andre billeder, tekst eller logoer må ikke indarbejdes i støtte webknappen.
Støtte-webknappen må kun anvendes i specifik sammenhæng med virksomhedens hjemmeside og på forsiden/ eller intranet. Støtte-webknappen må gerne anvendes på facebook, men aldrig som profilbillede, og i øvrigt kun i overensstemmelse med de forbehold der er for brugen af knappen i øvrigt. Støtte-webknappen må kun anvendes efter forudgående accept fra foreningen og skal anvendes i overensstemmelse med gældende love og regler.
Placering af støtte webknap
Virksomheden kan placere støtte-webknappen på sin hjemmeside og på en sådan måde, at budskabet ikke misforstås. Virksomhedsnavnet skal altid være mere tydeligt end foreningens webknap.
Støtte-webknappen må ikke stå i forlængelse af, eller ved siden af tekst, billeder eller produkter, hvor der kan stilles tvivl om støtte-webknap eller Astma-Allergi Danmarks logo har tilknytning til produktet eller lignende.
Opsigelse og misligholdelse
Gør en af parterne sig skyldig i misligholdelse, efter nærværende aftale, går virksomheden konkurs, standser virksomheden sine betalinger, kan foreningen med øjeblikkelig virkning ophæve støttemedlemskabet.
Dette gælder ligeledes, hvis Astma-Allergi Danmarks støtte webknap bruges i andet omfang end i aftalen specificeret, eller der benyttes anden tekst end skriftligt aftalt.
Ved støttemedlemskabets ophør skal støtteknappen øjeblikkelig fjernes.
Astma-Allergi Danmark fralægger sig ethvert erstatningsansvar i forbindelse med ophør af aftalen.
Erhvervsmedlemskabets varighed og ikrafttræden
Aftalen er gældende fra Astma-Allergi Danmark har registreret virksomhedens indbetaling af støttemedlemskab ét år frem.
Selve støtte-webknappen
Astma-Allergi Danmarks støtte-webknap findes i to varianter. Støtte webknappen udleveres fra foreningen
som .jpg og PNG-filer.
Kontakt: info@astma-allergi.dk