Viden om Allergi Fødevareallergi Diagnose af fødevareallergi

Dagbog for fødevareallergi

I situationer hvor kilden til en allergisk reaktion er usikker, kan en dagbog hjælpe dig til at nå frem til hvilken fødevare, du ikke kan tåle.

Langt de fleste mennesker med fødevareallergi oplever, at det klør i munden og svælget, når de spiser det, de er overfølsomme overfor. Derfor er det oftest relativt enkelt at indkredse den fødevare, man ikke kan tåle.

Hvis det ikke er tilfældet, kan det nogle gange hjælpe at føre dagbog over, hvad du spiser og hvornår, og hvilke symptomer du får. Du kan for eksempel lave et skema og udfylde det i et par uger. Husk også at notere, hvis du tager medicin.

Skemaet kan være en hjælp til at spore dig ind på, om der er noget i maden, du måske er overfølsom overfor. Du kan tage skemaet med til lægen, som ofte vil indlede undersøgelserne med netop at bede dig om at registrere dine symptomer i en til to uger, hvor du spiser din normale kost.

Gå altid til lægen, hvis du er i tvivl, eller hvis du ikke finder årsagen til dine symptomer hurtigt. Gå også straks til lægen, hvis dine symptomer er alvorlige.

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem nu